FSC Danmark

Den bedste måde at sikre sig bæredygtighed på er ved at gå efter FSC-mærket. Det mener både miljøorganisationer og Forbrugerrådet. Vil man sikre sig, at træ til byggeprojekter er FSC-certificeret, skal man huske følgende:
 
1: Kræv bæredygtighed
Kommunens indkøber skal gøre ønsket om FSC-certificeret træ klart overfor leverandøren fra starten af. Hvis der er en klar aftale, kan der heller ikke blive tvivl om indholdet af dokumentationen for træets oprindelse.

2: Få dokumentation inden køb
Kræv, at leverandøren fremskaffer dokumentation for det udvalgte træs lovlighed og bæredygtighed, inden det købes og fragtes til projektet. Så undgås misforståelser efterfølgende. Sørg for at få fremsendt leverandørens FSC-certifikat, og tjek, at denne er certificeret til det pågældende produkt på www.fsc-info.org

Pris versus miljø
I det daglige må mange kommuner vægte mellem miljøhensyn og bundlinie.
Men også det er der råd for:

1. Handl om prisen
De danske kommuner sætter enorme summer af til omfattende byggeprojekter. Kommunerne kan derfor med fordel udnytte deres status som en af de store aftagere af trævarer og stille krav til leverandøren om en pris, der er rimelig, i forhold til den store mængde de aftager.

2. Vær åben for nye træsorter
Verdens skove tilbyder et nuanceret udbud af træsorter, som ofte har samme æstetiske og funktionelle egenskaber, som de traditionelt efterspurgte træsorter. Og så er træet oftest billigere, fordi færre kender til det. 

Kan man ikke finde FSC-certificerede leverandører, eller har man spørgsmål til alternative træsorter, så står FSC Danmark gerne til rådighed med hjælp og sparring. Kontakt os her.

Find FSC-certificerede leverandører her