
Kun en ud af 10 gør-det-selv-folk tænker ifølge Miljøministeriet over sundhed og miljø, når de går i gang med et projekt. Hvis du som mange andre skal i gang med nogle gør-det-selv-projekter i løbet af fridagene i efterårsferien, er her et godt råd til, hvordan du passer på både dig selv og miljøet.
Byg uden trykimprægnering
Skal du bygge et plankeværk eller andet i træ, kan det være en god idé at se, om du kan undgå at bruge trykimprægneret træ, da det indeholder mange problematiske stoffer. I de fleste tilfælde holder naturligt træ ligeså godt, med mindre træet skal have direkte kontakt med jorden.
Vælg træ, der er mærket med FSC. Så er du sikker på at træet stammer fra bæredygtige kilder.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse flere grønne gør-det-selv tips.
Kilde: Berlingskemedia