
I alt 44 områder med et samlet areal på 1754 hektar, hvoraf næsten 1.100 hektar er skovbevokset, bliver omfattet af certificeringen i Herning Kommune. Det bliver NEPCon, som gennemfører de uvildige evalueringer, der vil ligge til grund for FSC-certificeringen.
I april måned offentliggjorde NEPCon, at De Danske Skovdyrkerforeninger også har besluttet at blive FSC-certificeret. Skovdyrkerforeningerne har oprettet en FSC gruppecertificering, der foreløbig omfatter Svanholm Gods (ca. 125 ha), Borreby Gods (ca. 75 ha) samt Fladsaagaard (ca. 75 ha).
Med Herning Kommune og Skovdyrkerforeningerne vil det samlede FSC-certificerede skovareal i Danmark vokse med 2.029 hektar til i alt 194.135 hektar svarende til 36 % af Danmarks samlede skove.
Læs mere om interessenthøring her
Kilde: NEPCon