IKEA Katalog

Ikea vil fra 2015 få produceret sine kataloger på 100 procent bæredygtigt, FSC certificeret papir. Det vil sige, at der på verdensplan bliver trykt 127 millioner eksemplarer af det FSC-certificerede IKEA-katalog.
 
Kataloget bliver trykt i 67 forskellige udgaver på 32 sprog og bliver uddelt i 46 lande. Den enorme mængde kataloger IKEA hvert år udgiver, vil faktisk tilsammen kunne nå jorden rundt, hvis de lægges på række.

IKEA øger brugen af bæredygtigt FSC-certificeret papir
IKEA har længe arbejdet ihærdigt på at producere et bæredygtigt katalog, og bestræbelserne er nu blevet til virkelighed. I 2014 var 68 procent af det papir, der blev anvendt til kataloger, FSC-certificeret, hvilket er næsten en tredobling fra 2013, hvor kun 23 procent af det brugte papir var FSC-certificeret.

Sådan en forandring har krævet en væsentlig indsats fra baglandet, og IKEA har arbejdet intensivt med sine leverandører og uddannet sine indkøbere. Når koncernen har foretaget kontraktforhandlinger, har de for eksempel anmodet leverandøren om informationer om deres syn på bæredygtighed. Formålet med det har været, at de leverandører, som IKEA samarbejder med, også skal kunne bidrage til den bæredygtige udvikling, som IKEA arbejder på.
 
IKEA kan nu gå ud og meddele, at hele deres produktionskæde i henhold til kataloger, fra skov til printer, er FSC-certificeret. Det sikrer, at de råvarer, der er benyttet til papiret, stammer fra ansvarligt drevne skove.
 
Du kan læse mere om IKEA’s bæredygtighedspolitik her.

Kilde: IKEA og FSC Canada