Generalforsamlingen er det øverste beslutningsorgan i FSC og danner rammen om beslutninger og løsninger, som skal bidrage til en bæredygtig fremtid for verdens skove. Alle internationale medlemmer kan stille forslag (motions) og ud fra de tre kamre; økonomisk, socialt og miljømæssigt være med til at stemme for eller imod de stillede forslag. Der kræves flertal i alle kamre, hvis en motion skal gå igennem. Ud over den officielle del er arrangementet fyldt med spændende sidemøder, hvor emner inden for FSC diskuteres i dybden.
Generalforsamlingen er den 7. til den 14. september 2014 og man regner med, at omkring 500 virksomheder og NGO’er fra hele verden vil deltage sammen med FSC-folk fra alle kroge af verden.
20 års jubilæum for FSC
I år er generalforsamlingen ekstra speciel, fordi FSC kan fejre 20 års jubilæum. Generalforsamlingen i Sevilla er den syvende i FSC’s historie, hvor emner såsom ’Avoiding Deforestation while Ensuring Market Value’ og ’Role of Finance and Investment in Responsible Forest Management’ vil være centrale fokusområder.
Arrangementet er åben for alle medlemmer og samarbejdspartnere, dog er det kun medlemmer i FSC International, som har stemmeret. Du kan læse meget mere om tilmelding, side-events og udflugter her
