
Tirsdag den 13. september inviterer Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Nordjylland til møde i Aalborg. Udgangspunktet for mødet er bæredygtigt byggeri og vil desuden omhandle, hvorfor bæredygtighedscertificering har værdi for byggeriet.
FSC Danmark deltager i mødet for at være med til at sætte fokus på, hvordan certificeringsordninger giver god mening for både miljøet, befolkningen og bundlinjen.
Dette er en god mulighed for dig, der interesserer dig for bæredygtigt byggeri eller blot ønsker at udvide dit kendskab til emnet.
Tilmelding til mødet kan ske via dette link, hvor du også kan læse mere om dagens program. Fristen for tilmelding er d. 9. september.
Du kan desuden læse mere om, hvad FSC Danmark gør for at udbrede bæredygtigt træ i den danske byggebranche her.