Invitation til konference om bæredygtig emballage

FSC Tyskland organiserer i samarbejde med FSC International endagskonferencen Packaging for Forests, som har til formål at samle forskellige aktører fra emballageleverandørkæden for at udveksle erfaringer med bæredygtig emballage samt diskutere udfordringer og en fælles indsats. 

Arrangementet finder sted den 13. maj 2014 i Düsseldorf, Tyskland, i forbindelse med Interpack-messen, og FSC vil være vært for en spændende dag med seminarer og paneldebatter. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med internationale aktører i branchen. 

Hvem henvender konferencen sig til?
Packaging for Forests henvender sig til alle interessenter i emballageleverandørkæden. Det omfatter leverandører af råmateriale og færdigproduceret emballage, emballagedesignere, detailforhandlere, butiks- og virksomhedsledere samt marketing- og salgsledere. 

Konferencen imødekommer specielt folk fra emballagebranchen, som ønsker at styrke deres bæredygtighedspolitikker, og de som allerede arbejder med FSC-certificeret materiale og FSC-mærket emballage, eller som ønsker at gøre det i fremtiden. 

Program og tilmelding
Programmet for konferencen kan ses her.

Du kan tilmelde dig konferencen her, og registrerer du dig inden den 18. april 2014, er prisen 140 euro.