news

Jeg er blevet medlem, fordi jeg gerne vil støtte organisationen og den idealisme, som ligger bag. En idealisme jeg støtter op om. Samtidig har FSC Danmark været en god sparringspartner i opstartsprocessen”, siger stifteren af Woodfarm Consulting, Kent Skovgaard.


10 års erfaring hos Danmarks største producent
Kent Skovgaard er uddannet maskinsnedker og trætekniker og har 10 års erfaring som projektleder hos en af Danmarks største møbelproducenter, hvor han også stod for virksomhedens FSC-certificering.

Det nye firma vil hovedsageligt koncentrere sig om opgaver indenfor FSC-certificeringer, især som gruppeleder for Danmarks første FSC gruppecertificering. ”Der findes gruppecertificeringer i andre lande såsom Finland og England, men endnu ikke i Danmark”, oplyser Kent Skovgaard.

Gruppecertificering
Gruppeordningen går i sin enkelhed ud på, at Woodfarm Consulting kan fungere som administrator for gruppemedlemmernes certifikater. Dette kan eksempelvis være flere private skovejere, der går sammen om en certificering som gruppe. Gruppemedlemmerne opnår dermed samme muligheder, som de ville have med deres eget certifikat, men til en lavere pris, hvad angår både de direkte certificeringsomkostninger og administrationsomkostninger.

Medlemsvirksomhederne kan desuden trække på den tilgængelige viden hos Woodfarm Consulting, om hvorledes retningslinjerne overholdes mest effektivt og økonomisk.

Under en gruppeordning vil de eksterne omkostninger for den enkelte virksomhed være væsentligt reduceret, og nok så vigtigt vil de afhænge fuldstændigt af, hvor stor aktivitet den enkelte virksomhed har på certificerede produkter. Medlemsvirksomhedernes interne omkostninger vil ligeledes kunne reduceres da de ikke alle skal udvikle og vedligeholde deres egne procedurer, men derimod serviceres af administratoren”, siger Kent Skovgaard.

> Læs mere om Woodfarm Consulting her
> Skal din virksomhed være medlem af FSC Danmark? Læs mere her