Building Green

Kom forbi og hils på FSC
Både onsdag og torsdag er FSC Danmark at finde på Building Green (stand 26). FSC Danmark bringer spændende virksomhedscases med på messen, hvor man kan få lov til at se det bæredygtige certificerede træ in action.

”Vi glæder os til at snakke med de besøgende, og vi håber at kunne inspirere mange til at bruge FSC-certificeret træ, når de bygger,” udtaler Morten Brodde og fortsætter: ”Træ bliver et mere og mere populært materiale, og derfor er det vigtigt at sikre, at det kommer fra bæredygtige skove.

Udover de 170 forskellige udstillere er det også muligt at høre en lang række af forskellige oplæg fra spændende personligheder i branchen. Hele 130 forskellige talere indtager scenen i løbet af de to dage. På messens anden dag deltager FSC Danmarks Morten Brodde i en spændende paneldebat omhandlende, hvordan visionerne for bæredygtigt byggeri kan omsættes til virkelighed i håndværkernes hverdag.

Hvad er Building Green?
Building Green har eksisteret siden 2011, hvor det hvert år er blevet afholdt i København en gang om året. I foråret 2017 blev messen dog også afholdt i Aarhus, hvorfor messen nu afholdes to gange årligt – en gang i Aarhus og en gang i København. Med over 7300 besøgende på messen i 2016 er Building Green Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger. Messen tæller 170 forskellige udstillere, som hver især viser, hvordan deres virksomheder kan være med til at fremme bæredygtige byggerier. Se hele udstillerkataloget her.

Det er gratis at deltage på messen, og billetten kan sikres her.