 
Forum for Bæredygtige Indkøb opfordrer indkøbere til at trække på anerkendte vejledninger, retningslinjer og miljømærker, når de køber ind. Mange indkøbere kender slet ikke den hjælp, de kan trække på, og det betyder en ærgerlig nedprioritering af miljøvenlige produkter, mener formanden Rikke Dreyer.
Rikke Dreyer opfordrer samtidig til, at fokus flyttes fra anskaffelsespris til totalpris, når der handles bæredygtigt. ”Pris og kvalitet er selvfølgelig helt afgørende for et godt indkøb, men jeg opfordrer til, at fokus bl.a. flyttes fra anskaffelsespris til totalpris, hvor driftsudgifter på en vare også medregnes. Det kan påvirke prisen på en klima- og miljøvenlig vare i positiv retning".
Forum for Bæredygtige Indkøb er et initiativ under Miljøministeriet med deltagelse af bl.a. DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, KL og Danske Regioner. Forummet er åbent for alle med interesse for bæredygtighed og indkøb. Et forum som FSC Danmark også deltager i, og hvor vi har holdt oplæg til forskellige seminarer om bæredygtig byggeri.
Indkøbere mangler viden
Helt afgørende er det dog, at mange indkøbere mangler viden. Efter pris kommer manglende viden og værktøjer, som de afgørende barrierer for at købe mere grønt ind.
"Miljøvenlige indkøb er desværre forbundet med en rækkebarrierer og er et nyt område for mange professionelle indkøbere. Det afspejler sig eksempelvis i en vis usikkerhed i forhold til, hvordan man bedst bærer sig ad med at købe grønt og samfundsansvarligt. Der findes dog en del ressourcer,man kan trække på i form af anerkendte vejledninger, retningslinjer og miljømærker, men mange kender dem bare ikke”, siger formanden for Forum for Bæredygtige Indkøb, Rikke Dreyer, der til daglig er chefkonsulent for samfundsansvar i den offentlige indkøbsorganisation SKI A/S.
FSC-mærket er anerkendt i den offentlige indkøbsvejledning
Forum for Bæredygtige Indkøb opfordrer indkøbere til at trække på anerkendte vejledninger, retningslinjer og miljømærker, når de køber ind.
FSC-mærket er blandt de anerkendte miljømærker i den offentlige indkøbsvejledning, og er man som indløber eller rådgiver i tvivl om, hvordan man kan finde leverandører af FSC-certificerede produkter og andre relevante informationer, så er der hjælp at hente på kampagnesiden www.fsc.dk/bygmedfsc. Her er der gode råd og eksempler på byggerier med FSC-certificerede produkter. Værd at bemærke er, at værktøjerne på denne side ikke kun gælder byggematerialer, men alle produkter af træ og papir.
Kilde: www.csr.dk

