Forests For All Forever (logo og tekst)-mærket

Væksten i FSC-certificerede virksomheder og forhandlere, der aktivt promoverer FSC-mærkede produkter, fortsætter. I løbet af september, oktober, november og december 2023 er 13 danske virksomheder blevet FSC-certificeret.

I samme periode har to virksomheder fået en licens til at promovere FSC-mærkede produkter med FSC's varemærker.

I FSC Danmark ønsker vi alle tillykke med FSC-certificeringen eller FSC-licensen!

Du kan se, hvem de er, længere nede i nyheden.

Samlet set er:

  • 1134 enheder FSC-certificerede (fordelt på 389 certifikater)
  • 86 forhandlere/virksomheder licenshavere
  • 33 skove FSC-certificerede (fordelt på fem certifikater)
  • 5 virksomheder/bygherrer FSC-projektcertificerede

Tal fra december 2023.

Målt på antallet af certifikater, certificerede virksomheder/enheder og licenser er FSC dermed det største certificeringssystem til bæredygtig skovforvaltning og handel med produkter af ansvarligt træ i Danmark. Se flere FSC-markedstal her.

Giver værdi i skoven og i markedet

En FSC-certificering er en investering i nutiden og fremtiden. Med en certificering dokumenterer virksomheder, at træ og træprodukter er fra veldrevne skove og ansvarlige kilder. Det betyder blandt andet ordentlige sociale vilkår for skovarbejderne, at biodiversiteten beskyttes, og at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Dokumentation for bæredygtigt træ er et stadigt stigende krav fra kunder - uanset om de er privatpersoner eller virksomheder - på alle markeder og på tværs af segmenter. Det bidrager også til de store bæredygtighedsagendaer som den grønne omstilling og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

De nye FSC-sporbarhedscertificerede virksomheder/organisationer er:

  • Ikast Design Doors (Duracert)
  • Them Savværk (Duracert)
  • Form and Refine (Duracert)
  • LEXPO ApS (Duracert)
  • Fable Wood (Duracert)
  • Selskov ApS (Duracert)
  • Bæk Træteknik (Duracert)
  • Maya Soele ApS (Duracert)
  • Fritz Schur Consumer Products A/S (NC)
  • I-Wood Denmark ApS (NC)
  • Vognmand Kold A/S (NC)
  • STM Vinduer A/S (NC)
  • Vindunor A/S (NC)

 

De nye ikke-certificerede licenshavere er (licenser udstedes af FSC Danmark):

 

Du kan finde de nye licens- og certifikathavere i vores officielle databaser:

  • Licensdatabasen (ikke-certificerede virksomheder)
  • Certifikatdatabasen
  • Databasen for projektcertifikater

Alle tre databaser kan tilgås her.

Certificeringsorganer og gruppeadministratorer

Parentesen ud for hver virksomhed refererer til, hvilket certificeringsorgan eller gruppeadministrator der har udstedt certifikatet. DuraCert, Estrup Nature, Grakom og Træ og Møbelindustrien (TMI) har alle fire en sporbarhedsgruppecertificering, som mindre virksomheder kan optages i og dermed blive FSC-certificeret. Se mere om CoC-gruppecertificering her.

Bureau Veritas Certification (BV), Control Union Danmark (CU), DNV GL (DNV), Preferred by Nature - Denmark (NC) og WSP Danmark / Soil Association Certification Ltd. (SA) er alle FSC-akkrediterede certificeringsorganer, som er godkendt til at udstede og kontrollere FSC-CoC-certifikater, og flere af dem også skovcertifikater. Find informationer om certificeringsorganerne her.

Haderup Skovservice, HedeDanmark og De Danske Skovdyrkerforeninger har en FSC-skovgruppecertificering, som mindre skovejendomme kan optages i og herved opnå FSC-skovcertificering. Se mere om skovgruppecertificering her.