FSC-logo

Væksten i FSC-certificerede virksomheder og forhandlere, der aktivt promoverer FSC-mærkede produkter, fortsætter. I løbet af januar, februar, marts og april 2024 er 13 danske virksomheder blevet FSC-certificeret.

I samme periode har to virksomheder fået en licens til at promovere FSC-mærkede produkter med FSC's varemærker og en ny skovejendom er blevet certificeret under HedeDanmarks skovgruppecertificering.

I FSC Danmark ønsker vi alle tillykke med FSC-certificeringen eller FSC-licensen!

Du kan se, hvem de er, længere nede i nyheden.

Samlet set er:

  • 1141 enheder FSC-certificerede (fordelt på 397 certifikater)
  • 85 forhandlere/virksomheder licenshavere
  • 35 skove FSC-certificerede (fordelt på seks certifikater)
  • 5 virksomheder/bygherrer FSC-projektcertificerede

Tal fra april 2024.

Målt på antallet af certifikater, certificerede virksomheder/enheder og licenser er FSC dermed det største certificeringssystem til ansvarlig skovforvaltning og handel med produkter af ansvarligt træ i Danmark. Se flere FSC-markedstal her.

Giver værdi i skoven og i markedet

En FSC-certificering er en investering i nutiden og fremtiden. Med en certificering dokumenterer virksomheder, at træ og træprodukter er fra veldrevne skove og ansvarlige kilder. Det betyder blandt andet ordentlige sociale vilkår for skovarbejderne, at biodiversiteten beskyttes, og at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Dokumentation for træ fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder er et stadigt stigende krav fra kunder - uanset om de er privatpersoner eller virksomheder - på alle markeder og på tværs af segmenter. Det bidrager også til de store agendaer som den grønne omstilling, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og EU-lovgivning, bl.a. EUDR.
 

Nye certificerede skovejendomme

Lille Rønbæk (HedeDanmark)

Nye FSC-sporbarhedscertificerede virksomheder

  • ti:Pi Copenhagen ApS (Duracert)  
  • J & M Handel ApS (Duracert)  
  • O-GREEN ApS (Duracert)  
  • Noble Denmark ApS (Duracert)  
  • Blackhouse Living ApS (Duracert)  
  • FURN Consult A/S (NC)  
  • Malerifabrikken A/S (DNV)  
  • Hvidbjerg Vinduet A/S (NC)  
  • Borup Kemi I/S (NC)  
  • Normann Copenhagen ApS (NC)  
  • HH Træ & Finer ApS (SA)  
  • Saathvika A/S (NC)  
  • Dansk Skovcertificering ApS (SA)
  • Color Label A/S (GRAKOM - gruppemedlem)

Nye ikke-certificerede licenshavere

  • Right on ApS  
  • Hjem.dk ApS

Licenser udstedes af FSC Danmark.

 

Du kan finde de nye licens- og certifikathavere i vores officielle databaser:       

  • Licensdatabasen (ikke-certificerede virksomheder)        
  • Certifikatdatabasen        
  • Databasen for projektcertifikater

Certificeringsorganer og gruppeadministratorer

Parentesen ud for hver virksomhed refererer til, hvilket certificeringsorgan eller gruppeadministrator der har udstedt certifikatet. DuraCert, Estrup Nature, Grakom og Træ og Møbelindustrien (TMI) har alle fire en sporbarhedsgruppecertificering, som mindre virksomheder kan optages i og dermed blive FSC-certificeret. Se mere om CoC-gruppecertificering her.

Bureau Veritas Certification (BV), Control Union Danmark (CU), DNV GL (DNV), Preferred by Nature - Denmark (NC) og WSP Danmark / Soil Association Certification Ltd. (SA) er alle FSC-akkrediterede certificeringsorganer, som er godkendt til at udstede og kontrollere FSC-CoC-certifikater, og flere af dem også skovcertifikater. Find informationer om certificeringsorganerne her.

Haderup Skovservice, HedeDanmark og De Danske Skovdyrkerforeninger har en FSC-skovgruppecertificering, som mindre skovejendomme kan optages i og herved opnå FSC-skovcertificering. Se mere om skovgruppecertificering her.