Eva Knudsen (t.v.) og Marguerita Hvid Spangsberg (t.h.)

De nye praktikanter er begge i gang med en kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Eva studerer Virksomhedskommunikation og Marguerita studerer Nordisk Sprog og Litteratur (dansk).

Praktikanternes arbejdsområder vil favne bredt inden for PR- og kommunikation, men de vil med udgangspunkt i deres uddannelse have vægt på forskellige opgaver. Eva vil primært stå for at varetage koordineringsopgaver i forbindelse med FSCs kampagner i efteråret, mens Marguerita vil arbejde med skriftlig formidling gennem for eksempel FSC Danmarks hjemmeside, nyhedsbreve og kampagnetekster.