
Ejer, Bjørn Henriksen, spår, at FSC-certificeret isolering vil blive mere og mere udbredt de kommende år og vil bruge medlemskabet af FSC til at sende et klart signal:
”I kølvandet på klimatopmødet skal vi have gjort forbrugere, håndværkere og byggefirmaer opmærksomme på de miljømæssige fordele, træfiberisolering har. Når det gælder isoleringevne og pris har vi længe haft et konkurrencedygtigt produkt, og det bliver bestemt ikke mindre, nu hvor vi kan dokumentere, at træfibrene kommer fra FSC-certificerede skove”, siger Bjørn Henriksen.
Han glæder sig over, at miljø og bæredygtighed ikke længere tilhører en halvflippet generation, men i højere grad er blevet accepteret som seriøst forretning.
Energieffektiv og bæredygtig isolering
Den FSC-certificerede isolering lever op til mange af nutidens isoleringskrav. Den har en høj energieffektivitet, samtidig med at den via certificeringen støtter op om bæredygtig skovdrift. Den grønne isolering er desuden et naturmateriale, der er behageligt at anvende - og som kan genanvendes.
En anden væsentlig fordel ved træfiberisolering er at den giver mulighed for at bygge huse uden at de skal pakkes ind i en plastikpose.
Isolering til både private og professionelle
Træfiberisoleringen indblæses af uddannede isolatører i vægge, tagkonstruktioner, bjælkelag og lofter. Ved indblæsningen, lægger isoleringsmaterialet sig, som dyne over den eksisterende isolering, og udfylder dermed de revner og sprækker, som findes og giver dermed en særdeles effektiv isolering.
Træfibrene produceres også i formstabile måtter som er eminente til installationsvægge. Måtterne kan anvendes af både håndværkere og privatfolk.
> Læs mere om Dansk Træfiberisolering