Når du køber et FSC-mærket produkt, støtter du mennesker, dyr og planter over hele kloden.

På grund af den store biodiversitet har tropiske skove
afgørende betydning for eksistensen af millioner af indfødte folk, som er afhængige af skovenes sociale og miljømæssige egenskaber. Regnskovene i Indonesien er blandt de mest omfattende og biologisk set betydningsfulde i verden. Men de indonesiske skove er under et enormt pres. Skovrydning gennem ulovlig skovhugst og skovkonvertering truer fortsat vitale levesteder og truede arter såsom Sumatra orangutangen.

FSC kan hjælpe Indonesien
FSC skovcertificeringssystemet kan tilbyde økonomisk konkurrencedygtige alternativer til dårlig skovforvaltningspraksis, illegal skovhugst og skovkonvertering. Dermed kan FSC og LEI bruge certificering til at løse vigtige sociale og miljømæssige problemer - FSC på internationalt plan, og LEI specifikt i Indonesien.

Samarbejdet mellem de to certificeringsordninger vil kunne drage fordel af de lokalt relevante standarder og processer styret af LEI i Indonesien med udgangspunkt de internationalt anerkendte FSC-standarder.

"LEI har en afbalanceret multistakeholder ledelsesstruktur, der svarer til FSC, og har har været med til at udvikle et system til forbedring af skovdrift i Indonesien," siger FSC’s direktør Andre de Freitas og fortsætter:

"Med det fælles mål at forbedre skovdriften i troperne, kan vi fremme dette arbejde ved at identificere de synergier, der er mellem FSC og LEI, og bygge videre på vores respektive styrker."

Fokus på community based skovdrift
"FSC og LEI er begge certificeringsordninger, der fremmer bæredygtig skovdrift. Der er meget, vi kan opnå ved at arbejde sammen og dermed forhåbentlig give betydelige fordele til dem, der bruger FSC og LEI", siger LEI's direktør F. Agung Prasetyo.

FSC og LEI har identificeret seks specifikke områder for samarbejdet, der vil blive undersøgt i de kommende måneder. Disse vil omfatte flere analyser af overensstemmelser mellem standarder for skovdrift og andre centrale dele af de respektive certificeringsordningerordninger. Der vil også være et særligt fokus på udveksling af oplysninger om certificering af community based skovdrift.

Kilde: FSC International