Skovarbejder i FSC-certificeret skov

Certificerede virksomheder tilpasser sig den reviderede standard
Den reviderede Controlled Wood-standard blev offentliggjort i juli 2016. Siden da har cirka 60 procent af de certificerede virksomheder, som forventedes at implementere den nye standard, gjort sådan. De første tal indikerer, at der måske er et fald på cirka 1% i FSC-sporbarhedscertifikaterne grundet virksomheder, der ikke er skiftet til den nye standard.

For at gøre overgangen nemmere har FSC lanceret et online træningskursus, et webinar (på engelsk) om ændringerne, der blev introduceret i version 3-1 af standarden; en podcast (på engelsk og spansk), der fortæller om, hvordan Controlled Wood bidrager til FSC MIX-mærket, og senest to webinars om implementeringen af Controlled Wood-standarden og den tilgængelige data på Controlled Wood og dens betydning.

Undersøgelse viser de største udfordringer
FSC har gennemført en online spørgeskemaundersøgelse og casestudier for at få overblik over de totale mængder af kontrolleret materiale og for at identificere de primære udfordringer, som certificerede virksomheder har med den reviderede Controlled Wood-standard. Resultaterne er snart offentligt tilgængelige, og de viser, at de tre største udfordringer er:

  • At få information fra leverandører og underleverandører.
  • Interessenthøring som kontrolforanstaltning.
  • Mangel på et klart sammenligningsgrundlag for, hvad der er nok til at opnå risikominimering.

FSC vil tage disse resultater med i det videre arbejde med Controlled Wood.

FSC-risikovurderinger er et banebrydende tiltag
FSC-risikovurderinger er et tiltag, der aldrig er prøvet før, og som har til formål at vurdere risikoen for at indkøbe uacceptable træmaterialer fra 59 lande rundt omkring i verden. Til dato er 22 landes FSC-risikovurdering blevet fuldt godkendt. Du kan finde de fulde risikovurderinger i FSC’s dokumentcenter. Du kan også se et overblik over FSC-risikovurderingernes risikobetegnelser samt en tidslinje over FSC-risikovurderingernes udvikling, som opdateres ugentligt.

FSC har for nyligt udviklet en FAQ omkring Controlled Wood-risikovurdering (på engelsk). FSC arbejder også med en lang række interessenter på et fælles projekt om kontrolforanstaltninger. Målet med projektet er at udvikle en database med miljømæssigt passende, socialt fordelagtige og økonomisk realistiske kontrolmål, der kan bruges i en FSC-risikovurdering.

Controlled Wood-strategi
Den igangværende Controlled Wood-strategiproces vil inkorporere emnerne beskrevet ovenfor sammen med anden feedback og data og give en klar retning for fremtiden for FSC Controlled Wood. Indtil videre har FSC holdt et globalt møde i 2017, og resultaterne herfra er opsummeret her (på engelsk og spansk) og her (på engelsk).

Alle trin i strategiprocessen er designet ud fra et mål om at sikre større gennemsigtighed, legitimitet og pålidelighed i standarderne og for at styrke FSC-systemet generelt. FSC opfordrer alle interessenter til at holde sig opdateret på udviklingerne inden for Controlled Wood gennem vores Controlled Wood-forum (registrer dig her via e-mail).

Kilde: https://ic.fsc.org/en/news-updates/id/2101