FSC har lyttet til bekymringerne, og de er blevet delt med FSC’s bestyrelse. Bestyrelsen, det internationale FSC-sekretariat samt regionale og nationale kontorer anser bekymringerne for at være af største vigtighed. Derfor har FSC besluttet at gå i videre dialog med de involverede parter i starten af 2014, før det besluttes, hvordan forløbet skal fortsætte.
Da mange virksomheder er ivrige efter at fortsætte med at teste og anvende OCP, fortsætter den proces sideløbende med de igangværende samtaler med de involverede virksomheder, og live-udgaven af OCP åbner som planlagt i april 2014 for de organisationer, som ønsker at bruge eller teste det yderligere.
