Gennem Red Orangutang er 15.000 danske privat personer og 150 virksomheder med til at støtte Lone Drösher Nielsen, der siden midten af 90’erne har arbejde med at redde, rehabilitere, og genudsætte den røde asiatiske menneskeabe i Borneos jungle.
Medlemskab som middel mod afskovning
Afskovning på Borneo er den største trussel mod bevarelse af den vilde orangutang, og tømmerindustrien og den globale efterspørgsel på træ spiller en afgørende rolle. Derfor finder Red Orangutang et medlemskab af FSC Danmark relevant, som et led i deres arbejde med at sikre regnskoven som hjemsted for orangutangerne.
”Vi mener, det er nødvendigt, at arbejde på flere fronter for at bevare skovene. De skovområder, der er særlig værdifulde, skal fredes helt, mens der i produktionsskov skal arbejdes med bæredygtig forvaltning. Her ser vi FSC certificering som en god løsning, der tager højde for både natur, dyr og de mennesker, der lever i og af skovene.” Siger projektleder Marie Sigvardt.
Øge efterspørgslen og lokalt samarbejde
Hvis orangutangen skal bevare sit hjem, skal regnskoven på Borneo forvaltes bæredygtigt. Derfor er det centralt for organisationen at være med til at udbrede kendskabet til FSC, for derigennem at øge efterspørgslen på bæredygtigt træ. Men øget efterspørgsel gør det ikke alene. Marie uddyber:
”Vi og vores indonesiske partner har i mange år arbejdet med at skabe bæredygtige indtægtskilder for lokalsamfund i og omkring regnskoven. FSC-certificeret skovbrug kunne være en mulighed, der både kan skabe indtægt for de lokale og sikre skovområder. Med et medlemskab af FSC håber vi at få rådgivning til dette og at møde samarbejdspartnere, der kan styrke vores projekter.”
Genudsætning og bevarelse af regnskovsområder kan ikke lade sig gøre uden inddragelse af lokale landsbyer. Derfor arbejder Red Orangutangen sammen med lokalepartner om lokaludvikling for at øge livsbetingelserne for de lokale i og omkring regnskovsområderne gennem blandt andet bæredygtigt skovbrug.
”Vi håber, at vi på sigt, kan arbejde mere direkte med FSC i vores lokaludvikling på Borneo”