Flere af de studerende fik også kontakt til virksomheder, som var med på Formland, og det bliver spændende at se, hvilke designs, der fremover bliver sat i produktion.
Da Formland-messen sluttede mandag, havde i alt 14.887 fagfolk besøgt messen, hvilket var et besøgstal, som var forventet.
Ud af de besøgende var der også flere design- og arkitektstuderende fra landets designuddannelser forbi FSC-standen og mange viste interesse for at deltage i den næste FSC designkonkurrence. Dette glæder FSC Danmark, som netop har planer om at udvide konkurrencen, så endnu flere skoler kan deltage.
