I Randers er der opført en pavillon, som består af cirka 50 paneler, som hver er opbygget med et vækstmedie eller en biomasse til opsamling af vand. Når det regner, lagres vandet, der løbende afgiver fugt til de forskellige planter, som skal gro i biomassen. Alle panelerne er bygget med FSC-certificeret træ.
FSC i de rette omgivelser
Visionen er, at pavillonen over tid skal blive mere og mere grøn og dermed optage flere af de skadelige partikler fra de omkringliggende trafikkerede veje.Stedet er samtidig et samlingspunkt, hvor man kan tage et hvil og nye de grønne flader. Stedet kan bruges som et pauserum, hvor man venter på, at mosset gror.I løbet af 2016 vil pauserummet også blive brugt i forbindelse med en række events.
Det ”Ultrabæredygtige Pauserum” er en del af et større projekt
Projektet i Randers er en del af en serie på tre. Det første blev opsat ved ReUse Centret i Aarhus i 2015, og den tredje vil blive opstillet i foråret i samarbejde med Aarhus Kommune. Projektet støttes af Fonden Aarhus 2017.Kilde: Randers Kommune
