Længe ventet standard
Den russiske FSC-standard har været efterspurgt igennem længere tid af både russiske og europæiske NGOÂ’er, der har savnet en tilpasset standard, der b.la. i højere grad tager hensyn til specielle forhold vedørende skove af høje bevaringsværdier, den russiske natur og de russiske stakeholderes interesser.
Den russiske standard for bæredygtig skovdrift indeholder visse forbehold, som FSC-Rusland skal have styr på inden for en fast defineret tidshorisont. Forbeholdene er dog ikke af en sådan karakter, at standarden ikke har kunnet blive godkendt af FSC International.
De nuværende skove, som er blevet certificeret efter den tidligere regionale standard, skal inden for et år sikre, at disse skove lever op til den nye standards principper og kriterier.
Stort potentiale for bæredygtig skovbrug
Med verdens største skovareal i ryggen rummer Rusland et stort FSC-potentiale. Specielt i den østlige del af landet opleves der for tiden stor vækst, hvilket tidligere på året fik NEPCon til at åbne et nyt datterselsskab i Sibirien.
Ruslands enorme skovressourcer kombineret med de hurtigt voksende asiatiske markeder skaber gunstige muligheder for økonomisk vækst baseret på bæredygtigt skovbrug. Derfor spås Rusland en stor fremtid som FSC-land.
Kilde: FSC International
