Sæt dit aftryk på FSC’s internationale generalforsamling 2014

FSC afholder sin syvende internationale generalforsamling fra den 7. til den 14. september 2014 i Sevilla, Spanien. I den forbindelse er der netop lanceret en hjemmeside for begivenheden, hvor du kan finde al relevant information om tilmelding, program, logistik, hoteller osv. Se siden her

Indsend dine forslag til ændringer
FSC International inviterer alle internationale medlemmer til at indsende beslutningsforslag (motions). Alle forslag skal sendes til Komiteen for Beslutningsforslag på motions2014@fsc.org.

Der er to typer beslutningsforslag:

1. Statutory Motions: Beslutningsforslag der foreslår ændringer til FSC’s vedtægter eller principper og kriterier. Ændringsforslaget skal først fremsætte ordlyden af det gældende dokument og derefter forslaget til en ændret formulering. Hvis der fremsættes forslag til tilføjelser eller sletninger i et gældende dokument, skal titel, afsnit og sætning på det, der ønskes ændret, tydeligt kunne identificeres. Lovmæssige beslutningsforslag, der godkendes af generalforsamlingen, vil være gyldige og juridisk bindende ved generalforsamlingens afslutning og underlagt juridisk godkendelse. 

2. Politiske beslutningsforslag (Policy Motions): Beslutningsforslag der vil ændre FSC's politikker eller anvendte arbejdsgange samt beslutningsforslag, der omfatter FSC's opgave og formål. Politiske beslutningsforslag, der godkendes af generalforsamlingen, får status som ”initiativer” (jf. FSC's vedtægter under Title Two-members, paragraf 13, article 3). Det betyder, at de er anbefalinger eller råd til FSC's internationale bestyrelse. FSC's bestyrelse vil informere medlemmer om, hvad der er de næste skridt mod at reagere på disse initiativer. 

Retningslinjer for fremsættelse af forslag
For at fremsætte forslag er det nødvendigt at bruge de fastlagte skabeloner til henholdsvis juridiske og politiske beslutningsforslag. Du finder skabelonerne nedenfor. Ydermere skal man være medlem af FSC International for at fremsætte forslag. Vær opmærksom på, at et medlemskab af FSC Danmark ikke giver ret til at fremsættelse af forslag på den internationale generalforsamling. Du kan dog stadig nå at blive medlem hos FSC International. Læs mere her

Hvert beslutningsforslag skal indeholde forslagsstillerens navn og tilhørsforhold i FSC's kammerstruktur samt navne og kammer på to personer, der støtter forslaget. Det er udelukkende individuelle medlemmer eller en udpeget repræsentant for en medlemsorganisation (der ikke har noget medlemsafgiftsudestående med FSC), der kan stille eller støtte et beslutningsforslag. Det er en god idé at overveje, at det generelt kan styrke et beslutningsforslag at det støttes af forskellige kamre. 

For at hjælpe generalforsamlingen når de skal tage et beslutningsforslag op til overvejelse, skal medlemmet, der stiller beslutningsforslaget, udover selve formuleringen af forslaget inkludere følgende i beslutningsforslaget:

- Specifikationer for implementering (detaljer om hvordan forslaget skal implementeres)
- Forslagets overordnet formål / hensigten med initiativet
- Baggrundsinformation / beslutningsforslagets rationale
- Estimeret tidsplan for implementering af forslaget
- Omkostninger for FSC (et estimat af omkostningerne forbundet med implementering af forslaget)

Kommende deadlines
28. februar 2014: Indsendelse af forslag til sidemøder eller anbefalinger til generalforsamlingens program (ga2014@fsc.org).

7. marts 2014: Indsendelse af beslutningsforslag til den syvende internationale FSC generalforsamling til Komiteen for Beslutningsforslag (motions2014@fsc.org).

FSC_newsentry_1392911110_file.docx
DOCX, Størrelse: 30.10KB
FSC_newsentry_1392911132_file.docx
DOCX, Størrelse: 29.87KB