FSC Danmark

Et klart og konkret engagement
Lederen af det belgiske FSC-sekretariat, Bart Holvoet, mener at den nye aftale kan give udbuddet af FSC-mærkede produkter et vigtigt boost i Belgien.Ved at indgå en aftale som denne mener han, at den belgiske træindustri udviser et klart og konkret engagement over for træ fra ansvarligt drevne skove. Bart Holvoet siger desuden, at aftalen er et vigtigt og inspirerende eksempel for andre lande, da den formodentlig er den første af sin slags i Europa.

FSC oplever fremgang i Belgien
I 2008 blev det certificerede tømmers markedsandel i Belgien vurderet til at være omkring 15 % - heraf var 6 % FSC-certificeret. Allerede i 2007 viste tal, at over 13 % af Belgiens samlede træimportkom fra FSC-certificerede skove. En markedsandel der er vokset stødt siden. Produktionen af FSC-certificeret tømmer i Belgien er stadig lav, men dette vil formodentlig ændre sig takket være den nye sektoraftale og den stigende efterspørgsel. FSC-skovcertificering er allerede godt på vej i regionen Flandern, hvor 10 skove er certificerede på nuværende tidspunkt.

Kilde: www.fsc.org & www.fsc.be