Skokollektion med grøn profil

Lanceringen er en del af Scoretts bæredygtighedsarbejde. Skoen er produceret i både en dame- og en herremodel og kan købes i forskellige designs under navnet SWEEKS.  

Udover at være produceret i FSC-certificeret gummi og økologisk FairTrade-bomuld, er skoene også 100 procent veganske. Desuden har Scorett meldt ud, at de donerer 50 svenske kroner til et bomuldskooperativ i Indien for hvert par, de sælger. Donationen skal støtte indernes arbejde med at reducere vandforbruget i bomuldslandbrug.   

Udvalget af sko med FSC-certificeret gummi vokser lige så stille. Et andet eksempel er skobrandet Ethletics, som ligeledes producerer sko, der er lavet af bæredygtige materialer, også med fokus på FSC-certificeret gummi og FairTrade-bomuld.