Støt årets FSC-auktion

FSC Danmark afholder for 7. år i træk auktionen ”FSC Green Goods” i samarbejde med Lauritz.com Roskilde. Auktionen kører fra 30. april - 7. maj og har to formål. For det første at sætte fokus på FSC-mærket ved at vise det store udvalg af FSC-certificerede produkter på markedet. Og for det andet at sætte fokus på bæredygtig brug af verdens skove.

Støt FSC Danmark og vis den danske forbruger, at I sælger bæredygtige træ- og/eller papirprodukter
Udover, at pengene udgør en stor hjælp for os hos FSC Danmark, vil det samtidig være en mulig-hed for jer for at vise den almindelige forbruger, at I sælger bæredygtige produkter af træ og papir.

Det indsamlede beløb fra auktionen går til FSC Danmarks arbejde med at fremme kendskabet til og brugen af FSC-mærket i Danmark og dermed gøre endnu flere forbrugere og virksomheder opmærksomme på vigtigheden af at passe på vores skove.

Invitationen til ”FSC Green Goods” kan downloades herunder. I invitationen er det muligt at læse mere om auktionen, hvordan I kan deltage samt hvordan og på hvilke medier auktionen og deltagerne vil blive eksponeret.

Tilmelding
Kontakt Jannie Damkjær Jensen på jannie@fsc.dk.
Frist for tilmelding er den 20. april.

FSC_newsentry_1427446733_file.pdf
PDF, Størrelse: 667.69KB