FSC og TNPL
TNPL har oprettet en gruppe-FM- og CoC-certificering under sit skovdyrkningsprogram, som dækker 2.914 hektar i Tamil Nadu og involverer mange smallholders, der ikke ville være i stand til at opnå en certificering på egen hånd.
Gruppecertificering giver mange fordele
Farmerne er begejstrede over de fordele, som gruppe-FSC-certificeringen bringer med sig. Ganeshan er farmer og ejer blot én hektar land. Han havde svært ved at få enderne til at nå sammen, men på grund af partnerskabet med TNPL kan han nu forvente en pæn indkomst ved høsttid: ”Når min plantage er klar til høst, får jeg 2.900 rupi per ton.” Han regner med at høste 20 tons træ. FSC-certificeringen gjorde også Ganeshan mere opmærksom på arbejdsforhold, vigtigheden af at beskytte træ- og plantearter, kilder til vand samt at undgå brugen af kemikalier.
Høje bevaringsværdierfører til miljømæssig og økonomisk stabilitet
Amjad Ali ejer knap syv hektar land ved landsbyen Gandharvakottai. Førhen dyrkede han madafgrøder på sin jord, men her stødte han på mange udfordringer. Han siger: ”Landbruget blev sværere og sværere, da vi manglede både vand og arbejdskraft. Derfor besluttede jeg at konvertere mit landbrug til en plantage. Nu dyrker jeg eukalyptus og casuarina og har en bæredygtig indkomst.” Han har også et 150 år gammelt banyan-træ stående på sin jord. I skyggen af træet ligger der en sort sten, som betragtes som hellig og folk kommer langvejsfra for at tilbede den. For at vise respekt for deres tro, har Amjad og hans familie bevaret stenen gennem tre generationer. FSC har sørget for øget beskyttelse af træet og den hellige sten ved at placere det under princippet for høje bevaringsværdier.
På samme måde bliver naturlige vandkilder, værdifulde træarter og andre naturressourcer beskyttet på alle plantagerne.
Best practice-konservering skaber end-to-end-fordele
FSC-certificeringen har betydet, at man har bevaret eksisterende programmer der promoverer god næring og rent drikkevand på plantageområderne. En lille landbrugsejendom ved landsbyen Alankkadu er et godt eksempel. Mens meget af jorden bruges til plantage, har man stadig jord tilbage til madafgrøder, frugttræer og kreaturer, så familien kan få mad på bordet. Chintamani, der er familiens matriark, peger på risene, guava- og limetræerne og sine geder og køer, mens hun stolt forklarer, at den mad, hendes familielever af, kommer fra dyrene og afgrøderne, mens deres indkomst til andre behov kommer fra plantagen.
Og selvom plantagedyrkningen kan synes at ligge langt fra TNPL’s kerneaktivitet – fremstilling af papir – så er de to ting faktisk tæt forbundet, da en virksomhed ikke kan være bæredygtig uden at tage højde for både miljøet og samfundet. TNPL’s målsætning er at source bæredygtige materialer og drive en forretning, der er ansvarsbevidst over for miljøet og deres samarbejdspartneres sociale velvære. Ved skarpt at følge FSC’s principper har man været i stand til at leve op til målsætningerne.
Kilde: FSC IC