Den gode jord
Bananer strækker sig gennem landet, og møder pæne rækker af majs, som giver nok udbytte, til at Fred Muwalampya kan sende sine 10 børn i skole. Han er i gang med at bygge et murstenshus, og har planer om at købe en bil. "Mit stykke land er godt," siger han, og bukker sig ned for at fjerne et stykke ukrudt fra den tykke jord.
Engang plantede Fred afgrøder i Ugandas skovreservat, Kikonda, mens hans eget land i Kazo-området var tilgroet med ukrudt. "Jeg vidste, at det var ulovligt at plante i skoven, men jeg løb risikoen, fordi jorden der var bedre," siger han. Fred lejede også jord til landbrug, og nogle gange mistede han afgrøderne, fordi ejeren ønskede at bruge jorden til græsning.
Det hele ændrede sig i 2012, da Fred begyndte at arbejde med skovbrugsselskabet Global-woods. "Jeg lærte, at min egen jord kunne være lige så frugtbar som skoven, hvis jeg fjernede ukrudtet, komposterede jorden og brugte gylle." Fred begyndte også at plante sine majs i pæne rækker, med korrekt afstand mellem planterne, og inden for et år blev hans jord valgt som en af de bedste i to amter.
Global-woods sponserede, at Fred kunne deltage i en studietur, til en førende bananfarmer i det sydlige Uganda. Herudover interagerer Fred løbende med selskabets landbrugsekspert.
I dag høster Fred 2,8 tons majs pr. hektar hver sæson, hvilket bidrager med 10 sæsonjobs. Overskuddet fra høsten er nok til at tilbagebetale lånet fra Global-woods, som Fred optog, for at kunne finansiere en beholder til majsopbevaring. Han har også opkøbt jord fra sine naboer, og udvidet sin grund til 18 hektar. Samtidig tilføjer han gradvist husdyr for at variere sit landbrug.
En ny måde at holde kvæg på
På tværs af Hoima-Kampala-vejen, i landsbyen Kiteredde, har kvægfarmeren Godfrey Kumaana opsat hegn for at holde sin besætning på eget land.
Godfrey købte sin jord i midten af Ugandas kvægkorridor med rige græsarealer i 2000. Men jorden var for tilgroet til at opretholde kvægbesætningen, fortæller han, så han tog kvæget ind i reservatet for at græsse.
"I 2012 begyndte Global-woods at uddanne os i at styre vores besætninger, og fra at have brugt mindst 12.000 ugandiske shillings om dagen på mad, har jeg ikke købt mad i tre år." I stedet bruger Godfrey pengene på skoleafgifter for sine syv børn og køernes sundhed.
Godfrey har krydset sine køer for at øge mælkeudbyttet. "Tidligere fik jeg maksimalt 10 liter om dagen fra 80 køer; nu får jeg 50 liter fra 10 køer."
”De hjalp mig med en pumpe” siger han, og peger på en dam. Global-woods har indtil videre forsynet 15 kvægavlere med vand.
"Jeg motiveres af de hyppige besøg fra Global-woods, samt uddannelsen, rådgivningen og den tekniske support. Det hele er rettet mod mig og min familie, og jeg sætter stor pris på det. Min familie lever nu et godt liv, og jeg har fået ro på. Jeg behøver ikke længere at føle skyld, fordi jeg gør noget ulovligt."
Godfrey er nu formand for den lokale kvægavlerforening. "Jeg er optimistisk. Læring kommer gradvist, og ikke alle kvægavlere bevæger sig i samme tempo. Men alle omkring reservatet har indset, at det er tid til forandring."
Succes til landsbyboerne
For fire år siden gik Karagi-landsbyboerne sammen med Global-woods, og oprettede en lån-og-spar forening (Village Savings and Loans Association, VSLA), som muliggør opsparing, låntagning, tilbagebetaling med renter og deling af overskud efter et års cyklus. "Før i tiden dyrkede og gravede vi, intet andet," fortæller formanden Regina Makyanzi.
Global-woods tilbyder gruppen regelmæssig uddannelse og hjælp til økonomistyring, men drømmene og succesen tilhører de 29 kvinder og seks mænd, som udgør VSLA. Ingen har længere behov for at dyrke i skoven, og alle har en historie at fortælle.
Regina fortæller for eksempel, hvordan hun var bange for at bruge sit første lån. Men hun købte to smågrise, lånte mere til at købe en ung tyr, og blev ’millionær’, da hun solgte dem.
Anthony Drabom havde engang dårlige forudsætninger i landsbyen, i dag er han lykkelig ejer af sin egen butik.
Moreem Kisakye har startet en mobil-virksomhed, og har købt to grunde. "Vi er alle stjerner nu," siger hun.
Original artikel fra FSC International.
Find mere information her: The FSC Africa Booklet.