Ugens FSC-medlem: BAT-kartellet

Hvilke interesser varetager I som organisation i FSC Danmark?
"BAT-kartellet varetager skovarbejdernes og træindustriarbejdernes interesser i FSC arbejdet."

Hvorfor blev I medlem af FSC Danmark?
"Vi blev medlem, fordi vi gerne vil støtte op om den gode sag, og fordi vi gerne vil forbedre skov- og træarbejdernes forhold. Vi tror på, at en certificering er et hjælpende skridt på vejen mod bedre forhold for verdens skov- og træarbejdere. Især i de lande, hvor de ikke er beskyttet af arbejdsmiljølovgivning som her i Danmark."

Hvad er jeres seneste succesoplevelse med FSC?
"Vi oplever, at der er en stigende interesse for at blive FSC- certificeret og for at stille krav til leverandører om certificerede råvarer i produktionen."

Hvad er jeres næste FSC-målsætning?
"Vores næste FSC-målsætning er internationalt rettet. Vi vil gerne have vores hollandske kollega i bestyrelsen i FSC International for derigennem at sætte fokus på arbejdstagerrettigheder som element i en FSC-certificering."

Hvordan ser I fremtiden for FSC-mærket?
"Vi tror på en lys fremtid for FSC-mærket med stigende opmærksomhed og bevidsthed hos forbrugerne, som afspejler sig i et stigende antal certificeringer af produkter."

Læs mere om BAT KARTELLETS arbejde her

Kilde: Camilla Vakgaard, Politisk-økonomisk konsulent i BAT