Hvad er jeres primære FSC-produkt?
"Næsten alle vores vinduer og døre er produceret i FSC- certificeret træ. Der er kun nogle få undtagelser, som skyldes, at det ikke er muligt at skaffe nogle specifikke dele i FSC-træ."
Hvorfor blev I medlem af FSC Danmark?
"Det har været meget vigtigt for os, at vores produkter er med til at forbedre vilkårene for både natur, dyr og mennesker i verdens skove. Vi sælger i forvejen energirigtige vinduer og døre, og beslutningen om også at fokusere på bæredygtig skovdrift var en naturlig forlængelse af dette."
Hvordan går det med salget af FSC-produkter?
"Salget går fint, og vi kan mærke, at forbrugerne er begyndt at fokusere mere på energi og miljø end tidligere, da der er kommet mere fokus på disse emner."
Oplever I, at FSC-mærket er en fordel i disse tider med økonomisk krise?
"Vi kan sagtens mærke at pris er den faktor, som spiller mest ind i øjeblikket, når forbrugerne skal vælge ét produkt frem for et andet. Men et FSC-mærket produkt er stadig et vigtigt salgsargument."
Hvad er jeres seneste succesoplevelse med FSC?
"Det er lykkedes os at få flere af vores forhandlere til at bruge FSC i markedsføringen af vores produkter, som gør at budskabet når ud til flere, end vi selv ville være i stand til."
Hvad er jeres næste FSC-målsætning?
"Vi har fokus på, at den sidste del af vores produkter også kan produceres i FSC træ."
Hvordan ser I fremtiden for FSC-mærket?
"Vi er overbeviste om, at FSC mærket vil blive mere kendt blandt forbrugerne fremover, især nu da flere og flere firmaer får FSC mærket deres produkter."
> Læs mere om Outline
Kilde: Finn Pedersen, salgsdirektør for Outline Vinduer A/S
Næste "Ugens Medlem": DLH Danmark
