Hvad er jeres primære FSC-produkt?
"Hos Møller & Sørensen er de primære FSC-certificerede produkter: terrassebrædder og hårdttræ til møbel- og bygningsindustrien, samt MDF plader til pladeindustrien."
Hvorfor blev I medlem af FSC Danmark?
"Møller & Sørensen blev medlem af FSC Danmark, da vi først og fremmest ønskede at støtte op om markedsføring af FSC-brandet.
FSC Danmark yder et fantastisk stykke arbejde for at udbrede kendskabet til FSC, og som en af de største aktører på markedet for hårdttræ i Danmark var det derfor helt naturligt for Møller & Sørensen at støtte deres arbejde."
Hvordan går det med salget af FSC-produkter?
"Efterspørgslen på FSC-certificeret træ og plader er stærkt stigende, og vi forventer et øget salg i de kommende år. Herudover forventer vi at Cop15 vil sætte yderligere skub i salget af certificeret træ."
Hvilken betydning har jeres FSC-engagement internt i virksomheden?
"For det første er FSC-engagementet en naturlig del af vores miljøpolitik, men det har samtidig en stor betydning for vores medarbejdere, der i deres dagligdag føler, at de gør en forskel på miljøsiden."
Hvad er jeres næste FSC-målsætning?
"Møller & Sørensens næste målsætning er at kunne levere hele vores udendørsprogram NEXTSTEP OUTDOOR som FSC-certificeret. En tidshorisont på dette vil være inden for de næste 2 år."
Hvordan ser I fremtiden for FSC-mærket?
"FSC-mærket vil blive styrket yderligere i de kommende år og vil fortsat være den mest anerkendte certificering. Samtidig vil det nyligt afholdte Cop15-møde på kortsigt øge slutbrugernes bevidsthed om miljøcertificering, hvilket naturligvis kun vil gavne mærket."
Kilde: Kristian H. Fribo, Product Manager - European Hardwood/Environmental Manager - Certification.
