
Hvorfor blev I medlem af FSC Danmark?
"WWF har på verdensplan arbejdet aktivt for at fremme bæredygtig skovforvaltning, og anser i dag FSC som den eneste troværdige certificeringsordning for bæredygtig skovforvaltning. Derfor er det naturligt for WWF Verdensnaturfonden at være medlem af FSC Danmark og derigennem bidrage til at fremme kendskabet til - og efterspørgselen efter - FSC certificerede produkter."
Hvad er jeres seneste succesoplevelse med FSC?
"Den stigende udbredelse af FSC certificerede naturskove er med til at bevare en høj biodiversitet, og kan samtidig være med til at skabe større udbytte af skovforvaltningen for de lokale befolkningsgrupper, inklusiv indfødte folk."
Hvad er jeres næste FSC-målsætning?
"At fortsætte engagementet med at udbrede kendskabet til FSC, især blandt virksomheder."
Hvordan ser I fremtiden for FSC-mærket?
"Vi forventer en stigende efterspørgsel efter FSC certificerede produkter og forventer derfor også en stigende udbredelse af FSC certificerede skove. Vi håber at det vil blive lettere og billigere for mindre producenter, især fra u-lande, at lade sig certificere og få relevante markedskontakter."
> Læs mere om WWF
Kilde: Lasse Juul-Olsen, programmedarbejder i WWF med fokus på Mekong-regionen og handel med bæredygtigt tømmer.
Næste uges medlem: TRACER