Finsk skov

UPM består af de seks forretningsområder: UPM Biorefining, UPM Energy, UPM Raflatac, UPM Paper Asia, UPM Paper Europa & North America og UPM Plywood. Siden 2012 har UPM tilbudt private skovejere i Finland FSC-certificering gennem sin gruppecertificering, og grundet stigende efterspørgsel på FSC-certificeret træ er interessen for at være med i gruppen steget: 

FSC-gruppecertifikatet er primært rettet mod store og mellemstore skovejendomme, hvor det giver flest fordele for skovejerne. ”Et stigende antal skovejere i Finland er blevet interesseret i at certificere deres skove efter FSC-ordningen. De ved, at efterspørgslen på FSC-certificeret træ og papir er høj,” udtaler Eija Kuusisto, som er Key Account Manager hos UPM Wood Sourcing and Forestry.

FSC-certificering skaber nye muligheder
Ifølge Eija Kuusisto fra UPM er efterspørgslen på FSC-certificerede produkter ikke den eneste fordel ved at blive FSC-certificeret. De FSC-certificerede produkter skaber også nye muligheder, og indgår som en central del i virksomheden:

”UPM ønsker at fremme udviklingen af FSC-skovcertificering i Finland. FSC-certificeret træ og papir skaber nye muligheder for vores virksomheder i et ellers konkurrencepræget marked. Og vi ønsker at øge andelen af FSC-certificerede fibre i vores virksomhed,” udtaler Eija Kuusisto og fortsætter:

”Ved at certificere vores egne skove, sikrer vi, at vores eget personale og entreprenører får kendskab til FSC-ordningen. Vi bruger derefter denne ekspertise til at gavne vores private skovejere.”  I 2011 var næsten 400.000 hektar af UPM’s egne skove FSC-certificeret.

Samarbejder med FSC International og FSC Finland
UPM samarbejder aktivt med FSC både internationalt og i Finland for at øge brugen af FSC-certificeret træ i deres produktion af blandt andet biobrændsel, papir og træ. Målet er også at fremme kendskabet til FSC-skovcertificering. UPM forsøger at gøre det nemt for private skovejere i Finland at deltage i certificeringsordningen og opfylde de tilhørende standarder og kriterier.

”Forbrugernes bevidsthed og efterspørgsel på FSC-certificerede produkter er konstant stigende. FSC er en ordning, som er kendt rundt omkring i verden, og vi er glade for at se, at kendskabet også vokser i Finland,” udtaler Anniina Kostilainen, som er sekretariatsleder hos FSC Finland.

Kilde: UPMpapnews.com