De ca. 60 deltagere kunne blandt andet høre Loa Dalgaard Worm fortælle om et succesrigt år for FSC i Danmark. Masser af nye certificerede virksomheder, mange nye medlemmer og aktiviteter, der har øget brugen af og kendskabet til FSC-mærket i Danmark.
15 nye medlemmer i 2009
Mange virksomheder og organisationer har fået øjnene op for, at et medlemskab af FSC Danmark er en god investering. Både for virksomheder, der vil i gang med FSC, og virksomheder, som har brug for at få mere ud af deres certificering.
15 nye virksomheder og organisationer kom til i 2009. Og kurven fortsætter opad, idet FSC Danmark allerede har fået 12 nye medlemmer i 2010, så tallet nu er 58.
Aktivt sekretariat
2009 bød på mange aktiviteter fra FSC. Home Green Home - et bæredygtigt hus fra A-Z - med mange FSC-produkter blev udstillet på to store messer for miljø og forbrug med masser af besøgende og god presseomtale.
Den årlige designkonurrence for arkitekt- og designstuderende blev afholdt for fjerde år i træk med næsten 50 forslag og stor interesse for design og bæredygtighed blandt deltagerne.
Herudover var FSC Danmark repræsenteret ved diverse messer og udstillinger, hvor FSC-mærket fik stor eksponering.
Læs mere i FSC's årsberetning her.
