”Vi har altid kun købt FSC eller andet certificeret træ, fordi vi mener, at det er et fælles ansvar at beskytte vores natur. Samtidigt er det meget vigtigt, at vi fastholder et godt ry omkring træ, og det håber vi, at FSC-certificeringen kan være med til at understrege”, siger ejeren af Wood-ways.com John Paaskesen.
Ifølge John Paaskesen viser kunderne stigende interesse for FSC-certificerede produkter. Interesse eller ej så besluttede Wood-ways.com, at virksomheden skulle FSC-certificeres. Certifikatet kom i hus kort før jul og samtidigt meldte broproducenten sig ind i FSC Danmark som det 70. medlem.
Broer til alle formål
Med certifikatet i hus kan Wood-ways.com nu tilbyde sine kunder FSC-certificerede broer til stort set alle formål. Det vil sige Fodgænger-broer, Materiel-broer til køretøjer samt Træ-stier til enge og andre vådområder. Wood-ways.com har leveret broer over åÂ’er, kanaler, søer og andre vandløb over hele landet, ligesom virksomheden har sikret adgangen over Gudenåen flere steder.
I den offentlige indkøbsvejledning anbefales statens og kommunernes indkøbere at gå efter FSC-mærket, når der fx skal anvendes træ til stier og broer. En anbefaling Wood-ways.com nu fuldt ud kan imødekomme.
Se mere på www.wood-ways.com eller kontakt John Paaskesen på tlf. 61 377 588 eller jpaaskesen@wood-ways.com.
