I denne uge afholder vi FSC Ugen 2022. Ugen markerer FSC Danmarks største årlige kampagne, hvor vi sammen med danske, norske og svenske NGO’er og virksomheder sætter fokus på FSC og vigtigheden af at passe på verdens skove.
FSC har udviklet en proces og et rammeværk for, hvordan sociale og miljømæssige skader forvoldt af virksomheder kan udbedres. Udkastet til processen, som hedder FSC Remedy Framework (FSC’s rammeværk for udbedring af skader), er i offentlig høring indtil d. 10. maj 2022.
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.