Følg opførelsen af Danmarks første FSC-certificerede hus

SommerhusbyggeriFSC-ambassadør og foredragsholder, Signe Wenneberg, er ved at bygge det første FSC-certificerede hus i Danmark, og FSC Danmark hjælper hende på vej. Huset hedder "Brombærhuset" og bygges med få undtagelser udelukkende af FSC-certificerede træmaterialer, FSC Controlled Wood-materialer og genbrugsmaterialer. 
Huset er unikt, fordi det bliver det første FSC-projektcertificerede hus i Danmark. Følg byggeriet af huset her på siden, hvor vi opdaterer løbende.


Blog 1 - "Så er byggeriet startet!"

Punktfundamenterne har stået tomme i flere uger og higet efter tømmer. Men at bygge et 100 % træhus efter en opskrift, der ikke længere er gængs, og gøre det i FSC-certificerede materialer, giver udfordringer. Det er dog ikke noget, som ikke kan overkommes, og byggeriet af Signes sommerhus er nu i fuld gang takket være dygtige leverandører og håndværkere.

Der har været bump på vejen. Forud for leveringen af konstruktionstræet opstod en del udfordringer som en kombination af flere ting. Skred i tidsplanen, ukonventionelle dimensioner, specielle krav til træets fugtighed og kravet om FSC-træ gav grå hår hos flere af projektets partnere. Men træspecialisterne hos Johannes Fog og Frøslev Træ fik løst udfordringen, så træet kunne komme ud til tømrerne på byggepladsen og tegningerne begynde at blive til virkelighed.

Erik Juuls model af Brombærhuset (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergTømmeret, som er lærk og gran fra danske FSC-certificerede skove og kontrollerede kilder, er allerede taget i brug til at opføre husets skelet: De vandrette dækbjælker er allerede lagt, og lodrette og vandrette træsøljer rejser sig dag for dag. Man kan allerede nu se konturerne af det imponerende træhus for sig. Da tømmeret ankom til Fog Trælast & Byggecenter Helsinge for flere dage siden vakte det stor begejstring hos alle i lagerhallen. Både tømrerne og Fogs træspecialister var enige om, at den slags træ, som arkitekten Erik Juul har specificeret til byggeriet, kun bruges i kirker og på slotte nu til dags. I dag bygger man nemlig hovedsageligt i limtræ og spærtræ.

Dækbjælkerne lægges i bjælkeskoene (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergDanmarkspræmiere på FSC-projektcertificering
Signes sommerhus, som for øvrigt hedder Brombærhuset, skal ikke bare bygges af FSC-certificeret træ og genbrugstræ, men skal også FSC-projektcertificeres. Det er intet mindre end en verdenspræmiere, i Danmark vel at mærke. Til gengæld ses det ofte uden for landets grænser. Fx blev den Olympiske Park i London i 2012 projektcertificeret efter blandt andet FSC-ordningen, hvilket i praksis betød, at der var brugt en masse bæredygtigt FSC-træ til blandt andet cykelbanen, svømmestadionet og bænker og broer. 66 % af træforbruget bestod af FSC-træ, og certificeringen blev udført af det britiske certificeringsfirma Soil Association Woodmark (SA). Danske Orbicon, som skal projektcertificere Signes sommerhus, er partner af netop SA. Hvorfor projektcertificering spørger den interesserede læser sikkert?

De lodrette træsøjler rejses (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergBygherrer og entreprenører vælger typisk projektcertificering af to årsager. Den ene er, at det er en effektiv måde at sikre, at et krav om brug af certificeret træ bliver overholdt. Via projektcertificeringen får man nemlig uafhængig verifikation af, at de træprodukter, som bruges, også er FSC-certificeret eller stammer fra andre acceptable kilder som fx post-consumer genbrug. Den anden årsag er, at det giver bygherren eller entreprenøren mulighed for at markedsføre bygge- eller renoveringsprojektet med FSC’s varemærker herunder logoet, hvilket har en stærk signalværdi.

Det første konstruktionstræ på lager hos Fog Trælast & Byggecenter Helsinge (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergEn anden grund, og en mere lavpraktisk af slagsen, er at, når et byggeri eller en renovering er omfattet af en projektcertificering, behøver (under)entreprenørerne, som fx tømrerne, ikke have deres egen certificering, hvilket ellers vil være et krav i mange tilfælde.

Kvalitetstræ fra Frøslev Træ (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergOpførelsens af Signes hus fortsætter de kommende uger - målet er at holde rejsegilde i starten af juni. Imens fortsætter også jagten på de øvrige FSC-certificerede materialer til huset.

Blog 2: Rejsegilde og FSC-certificerede dyvler

Der gøres klar til at montere tværgående overliggere. (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergDen første milepæl i projektet er nu nået: rejsegildet! Og så oven i købet på Grundlovsdag. Forud for denne store dag skulle projektets suverænt mindste del dog vise sig at spille et puds. En rundstok/dyvel på 25 cm med en diameter på 28 mm. Alle trædele i Signes sommerhus skal være FSC-certificeret, FSC Controlled Wood eller genbrugsmaterialer. Et ufravigeligt krav, hvis huset skal opnå fuld FSC-projektcertificering (alternativet er delvis projektcertificering, men vi stiler højt). 

Tømrerne løfter en 150 kg tung overligger på plads. (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

FSC-certificerede rundstokke i bøg fra Jyderup DyvelfabrikIndtil nu har kravene ikke stået i vejen for byggeprocessen, da det FSC-certificerede konstruktionstræ, der er brugt indtil videre, har været nemt at skaffe fra Frøslev Træ via FOG i Helsinge (faktisk tror mange, at FSC-certificeret konstruktionstræ er svært at skaffe, men det er en myte. Det kræver blot god planlægning som med alt andet byggeri). 

Rundstokkene gav kortvarigt sved på panden, men blev skaffet med FSC-certifikat (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Et kort sekund gav 40 rundstokke dog sved på panden hos bygkvinden Signe Wenneberg og hendes rådgiver. Rundstokkene bruges til at samle dele af husets skelet, og rundstokkene er ligesom konstruktionstræ et byggemateriale, der er tilgængeligt med FSC-certifikat. Rundstokkene til Signes hus er dog en smule uden for normen. Med en diameter på 28 mm er det ikke en lagervare (med eller uden FSC-certifikat). Heldigvis lå løsningen kun 94 km fra Signes sommerhus. Her ligger FSC-certificerede Jyderup Dyvelfabrik. De lavede en specialproduktion i FSC-certificeret bøgetræ, så skelettet i Signes hus kunne samles og Signe kunne sende invitationer til rejsegildet.  

Signe takker håndværkerne, arkitekterne og rådgiverne (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Den flotte krans markerer rejsegildet. (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergTil rejsegildet, som for øvrigt var på Grundlovsdag, var der traditionen tro taler fra projektets centrale figurer. Bygkvinden, Signe Wenneberg, arkitekten, Erik Juul, og tømrermesteren, Hans Erik Sørensen. Masser af nysgerrige sjæle troppede op: venner, samarbejdspartnere, leverandører, familie og naboer til Signe. Der var til lejligheden lavet hotdogs og kager og serveret øl, som alle nød til synet af håndværkernes fornemme arbejde og den flotte krans. 

Træ med træ på - smukt! (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Husets skelet er nu fuldendt med spær (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergNu hvor sommerhusets skelet er rejst, er næste skridt montering af undertag og tag (tagspån). I løbet af de seneste uger er der desuden indgået aftaler med Dansk Træfiberisolering og Thermocell om levering af dansk produceret FSC-certificeret træfiberisolering, der dels indblæses som løsuld og dels lægges som måtter. Herudover er der også lavet en aftale med PA Savværk om levering FSC-certificeret gulv og indvendig beklædning i douglastræ. Arbejdet med montering af undertag og tag starter om få dage. 

Blog 3: Nu med Danmarks måske smukkeste tag (og papirerne i orden)

Tag af FSC-spån fra Ungarn

Siden rejsegildet er det gået stærkt på sommerhusgrunden i Nordsjælland. Der er nu tag på Signe Wennebergs sommerhus, og det er ikke et hvilket som helst slags tag. Tømrerne har henover sommeren lagt et trætag af robiniespån fra Skovtrup, og resultatet er unikt.

Inden taget blev lagt skulle Signe dog igennem den mere formelle del af FSC-projektcertificeringen. Auditor Karina Kitnæs fra certificeringsfirmaet Orbicon var et smut forbi Brombærhuset for at kontrollere, at de indkøbte og hidtil anvendte trævarer nu også var FSC-certificerede. Det kaldes også for et ”audit” og omfattede blandt andet en gennemgang af købsfakturaer og følgesedler.    

Fakturaer og følgesedler gennemgås

Disse dokumenter er nemlig bygherrens bevis for, at en vare er FSC-certificeret. Faktura og følgeseddel skal indeholde et såkaldt CoC-nummer (betyder at leverandøren til byggeriet er FSC-certificeret) og en FSC-materialekategori (FSC MIX el FSC 100 % - betyder, at varen er FSC-certificeret). Oplysningerne kontrolleres desuden i FSC’s online leverandørdatabase for at sikre, at leverandørerne har gyldigt FSC-certifikat, og at det leverede produkt er omfattet af leverandørens certificering. Denne kontrol af faktura og følgesedler og verifikation i databasen er faktisk ikke kun ”FSC-bevis”, når det gælder indkøb af træprodukter til byggerier, men i hele leverandørkæden fra skov til ”slutleverandør”. Det vil sige, at det er sådan et savværk kontrollerer, at træ fra en skov er FSC-certificeret, sådan træproducenten kontrollerer, at træ fra et savværk er FSC-certificeret og så fremdeles. 

Træ fra Frøslev Træ

Udover købs- og leveringsdokumenter kontrollerede Karina også, at Signe tjekker trævarer ved modtagelse, og sikrer sig, at disse har FSC-status (at de kan kobles til købs- og leveringsdokumenter), og at leverancerne stemmer overens med det bestilte. Netop kontrollen af modtagne varer og deres FSC-status er mere eller mindre essensen af en FSC-projektcertificering. Efter et par timer på byggepladsen var konklusionen, at Signe havde styr på papirerne og FSC-varerne, og at projektcertificeringen dermed kører på skinner. 

En lille smule malurt i bægeret var der dog. Ambitionen om at bygge et 100 % FSC-certificeret hus har lidt et knæk henover sommeren (dette er ikke noget krav for at få en FSC-projektcertificering, så længe det er klart, hvor stor en del af byggeriet der er FSC-certificeret). En volumenmæssig meget lille del af byggeriet, vindplader (12 mm tykke), undertagplader (3 mm tykke) og en papdampspærre, har ikke kunnet skaffes i FSC-certificerede varianter. Signe kunne have valgt ikke-træbaserede alternativer, men så skulle hun have gået på kompromis med husets koncept: at bygge i træ fra A-Z både for at skabe et godt indeklima og bruge en miljøvenlig råvare (træ). 

Målet er nu at få klassificeret som minimum pladerne som FSC Controlled Wood. Så har Signe nemlig dokumentation for, at pladerne ikke stammer fra skovområder, hvor menneskerettigheder overtrædes, hvor der anvendes genmodificerede træer, og hvor skove med høje bevaringsværdier trues af skovdriften eller andre kontroversielle kilder. Og her er der lys for enden af tunnelen. Pladerne er nemlig lavet af træ fra sydnorske skove, det skal ”bare” dokumenteres. På trods af malurten vil FSC-andelen i byggeriet ende på mellem 97-100 %, og det er jo ikke helt dårligt.

Taget er fuldendt

Tagspån tæt på (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Tilbage til det unikke tag, som er lavet af træ fra de ungarske statsskove (og selvfølgelig FSC-certificeret). Ifølge håndværkerne tog det 70 timer at lægge tagspånerne per side. Dvs. 140 timer i alt, eller hvad der svarer til to ugers arbejde for to håndværkere. Til sammenligning tager det to håndværkere én uge at lægge et eternittag. Altså tager det godt dobbelt så lang tid at lægge et trætag af spån i forhold til et mere konventionelt tag. Men måske det også er dobbelt så flot?

Tagspånerne på Signes tag har tre forskellige bredder, og arbejdet med at lægge taget startede ved bunden/tagfoden, hvor den først række blev lagt i to lag. Herefter blev den næste række lagt med overlap og med overlæg ved samlingerne i forhold til samlingerne i den første række. Og sådan fortsatte arbejdet række for række efter samme princip op til tagryggen. Faktisk har man ifølge håndværkene konstant øjnene rettet mod den underliggende række for at sikre, at rækken over lægges, så der er overlæg ved samlingerne.   

Fordelene ved at bruge robinietræ i forhold til andre træsorter er, at det fra naturens side har stor resistens mod råd – specielt ved brug, hvor træ er i kontakt med jord. Faktisk er robinie den mest rådbestandige af de europæiske hårdttræs sorter. Det betyder også et minimum af vedligeholdelse.

Stor interesse for Signes FSC-projekt hos medierne (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Byggeriet af sommerhuset startede som et fritidsprojekt, men har efterhånden udviklet sig til fuldtidsarbejde for Signe Wenneberg. Interessen fra medier, byggebranchen og Signes mange følgere på de sociale medier har været enorm. I slutningen af juli var Signe fx i Aftenshowet på DR1 for at fortælle om hvad FSC er, og hvorfor det er godt at bruge FSC-træ. Så du det ikke, kan du se det her http://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-480# (efter 28:19 min). Samtidig skriver Signe om byggeriet de næste søndage i Politiken (første artikel er udkommet).

I de kommende uger monteres den indvendige beklædning (douglasplanker fra PA Savværk), og huset bliver samtidig isoleret (af Dansk Træfiberisolering) med træfiberisolering fra Thermocell. Det begynder snart at ligne et sommerhus!

Blog 4: Dansk Douglas og håndværkervenlig isolering

Udsyn til den undvendige beklædning (© Signe Wenneberg)© Signe WennebergDet griber i bogstavelig forstand om sig! I hvert fald hvis vi ser Signes hus indefra. Sidst vi opdaterede fra byggeriet bestod sommerhuset af et træskellet med et trætag ovenpå. Nu er der både lagt gulv, væggene er beklædt, og der er blevet blæst træfiberisolering ind i tag- og vægkonstruktionen.

Da Signe og husets arkitekt Erik Juul drøftede valg af indvendig beklædning og gulve gik snakken ikke blot om bæredygtigt træ i FSC-forstand (bæredygtig oprindelse). Det blev også diskuteret, hvordan en beklædningsløsning kunne bidrage til optimal (bæredygtig) udnyttelse af træ som ressource i al almindelighed og give huset et specielt ”look”. PA Savværk (www.pasavvaerk.dk) kom hurtigt ind i billedet. Den sydfynske virksomhed med mere end hundrede år på bagen havde en idé. Hvis Signe kunne gå på kompromis med den gængse efterspørgsel på træ i samme bredder (for at gøre monteringen så nem og strømlinet som mulig), så havde savværket fra Korinth en løsning på ønsket om optimal udnyttelse af en træstamme, FSC-certificeret naturligvis.

Loftbeklædning i Douglas træ (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Loftbeklædning

Valget faldt på douglas-træ fra FSC-certificerede danske skove. Ikke bare til gulvet, men også til væg- og loftbeklædning. Og det var netop med træet til vægge og loft, at Signe afveg fra et ellers udbredt princip om at efterspørge træ i samme bredder. Signe fik douglasplanker til vægge og loft i varierende bredder fra 120 til 300 mm. Er man fleksibel i forhold til de bredder, et træprodukt som eksempelvis træbeklædning har, så er man også med til at bidrage til en større udnyttelse af en træstamme og forøge dens kommercielle potentiale. Det er man, fordi producenten på denne måde kan bruge flere dele af en træstamme til at producere eksempelvis beklædning – dele der ellers ville være blevet brugt til sekundære formål som fx energitræ (flis).

Hemsen (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Inden gulvplankerne blev lagt, blev der monteret undergulv i form af FSC-certificerede krydsfinerplader fra DLH Nordic. Signes hus er nu klædt i douglas fra top til tå – selv hemsen er beklædt med douglasplanker. Udover den optimale udnyttelse af træ som ressource og brug af ”lokalt” FSC-certificeret træ, så giver valget af douglas til al indvendig beklædning også sommerhuset et helt specielt udtryk.     

Isolering blæses ind mellem facade og indvendig beklædning (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Isolering tæt på (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Inden beklædningen af loft og vægge blev lukket helt af, fik Signe besøg af DanskTræfiberisolering (www.traefiberisolering.dk). Et af husets vigtige grundprincipper – at bruge træbaserede byggematerialer – gjaldt også isoleringen. Man skulle ikke tro det, men i Karby i den sydvestligedel af Mors producerer Thermocell (www.thermocell.dk) træfiberisolering fremstillet af gran fra FSC-certificerede skandinaviske skove. Træfiberisolering lyder måske som et uprøvet alternativ til gængseisoleringsmaterialer, men det er det ikke. Især i Sverige findes der bådetusindvis af meget gamle huse og utallige nye og moderne huse, der er isoleret med træfibre, og i Danmark bliver det mere og mere udbredt. Signes håndværkere fik hurtigt træfiberisoleringens fordele at mærke; Det meste af isoleringen (løsuld) blev indblæst af isolatører, og den sidste del (isoleringsmåtter) fik de selv lov at prøve kræfter med, og de mærkede hurtigt den markante forskel på et naturmateriale som træuld og de andre gængse isoleringsformer, som de er vant til. Selv Signes hund blev glad for isoleringen.

Signes hund på beklædning (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Udover at træfiberisolering er et nemt og behageligt materiale at arbejde med, så er den certificerede løsuld, der indblæses, også en mere effektiv isoleringsmetode, da den gennem indblæsningen kommer ud i alle kroge og sprækker.

I næste uge monteres den udvendige beklædning og terrasse (western red cedar og guariuba fra TRACER), og så monteres de mange unikke genbrugsvinduer- og døre samt en række nye FSC-døre også.

Blog 5: Mindre kendt tropisk træ med genbrugsudsyn

Beklædning i cedertræVi nærmer os afslutningen på byggeriet af Brombærhuset. Huset er nu blevet beklædt med nordamerikansk facadetræ og har fået monteret en række særlige genbrugsvinduer og –døre.

I de tempererede regnskove i British Columbia, Canada, er der masser af hensyn at tage. Der er et rigt dyreliv med blandt andet laks og ørreder i floderne, der er oprindelige befolkningsgrupper, der er skovarbejdere, hvis levebrød afhænger af skovene, og i det hele taget mange, som er afhængige af, at skovene er velforvaltede. I Signes hus er der træ fra disse skove, nærmere betegnet den sydvestlige del af British Columbia. Faktisk er det British Columbias officielle træsort, og den hedder Western Red Cedar. Den slags cedertræ, med FSC-certificering, er Signes hus nu pakket ind i – lagt som klinkbeklædning leveret af danske TRACER.

Close-up på klinkbeklædning i canadisk cedertræ (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Selvom det fra et CO2-perspektiv kan virke uhensigtsmæssigt at efterspørge træ fra så fjernt et sted fra Danmark, så giver det faktisk mening i et større perspektiv. Efterspørger man FSC-træ fra British Columbia, eller i princippet et hvilket som helst andet sted på kloden, så er man med til at motivere, at vigtige skovområder fortsat drives bæredygtigt. Efterspørgslen er helt afgørende for, at sådanne skovområder, som mange afhænger af, opretholder deres FSC-certificering fra år til år og fastholder de bæredygtige principper til gavn for mennesker og dyr. En anden grund til, at Signe valgte cedertræ, er, at træet holder på formen, også ved svingende fugtighed, og desuden har en naturlig modstandsevne over for råd og svamp.

Terrassebrædder i guariuba monteres (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Mindre kendte træsorter
Efter at ceder-klinkbeklædningen blev monteret, var det tid til at montere terrassebrædderne. Inden da smurte Signes drenge underkonstruktionen ind i trætjære for at forlænge levetiden på konstruktionstræet, der jo ikke er trykimprægneret. Terrassebrædderne har et navn, som mange sikkert vil studse (eller snuble) over, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Træsorten hedder guariuba og er fra Brasilien (også leveret af TRACER). Det er en såkaldt lesser known species (LKS) eller på dansk ”mindre kendt træsort”. Og det er et helt bevidst valg af terrassetræ til huset.

I Danmark (og i det hele taget) bruger vi nemlig ofte den samme håndfuld af kendte tropiske træsorter, selvom der i tropiske skove kan være mere end hundrede forskellige sorter per hektar. Hvis vi efterspørger flere af skovenes forskellige sorter, altså de mindre kendte træsorter som fx guariuba, så bidrager vi til en mere bæredygtig skovdrift, da der på den måde ikke drives rovdrift på få sorter. Dette kan også givere skovejere en bedre økonomi, fordi flere af deres sorter får større kommercielt potentiale og dermed motiverer man skovejeren til at fortsætte den bæredygtige skovdrift. Det var også baggrunden for, at Signe var med på ideen om at bruge den mindre kendte træsort guariuba på sin terrasse (det er faktisk den samme sort, som er anvendt på prestigebyggeriet på Aarhus Havn kaldet Isbjerget).

Guariuba-terrassen er færdig (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

98 % FSC
I beregningen af FSC-andelen i et FSC-projektbyggeri tæller produkter certificeret som FSC 100 % og FSC MIX samt FSC Genbrug / Recycled (post-consumer genbrug) med. Inden for FSC betragtes post-consumer genbrugsprodukter, FSC Genbrug, som et FSC-input på lige fod med FSC 100 % og FSC MIX, da det giver mening at genbruge træressourcer for at lette presset på verdens skove (og fordi genbrug er en god ide i al almindelighed).

For en måned siden stod det klart, at Signes hus ikke ville blive et hus bygget udelukkende af FSC-certificerede materialer. Det var nemlig ikke muligt for Signe at skaffe FSC-certificerede vindplader (dem der bruges mellem den udvendige og indvendige beklædning) undertagsplader og papdampspærrer. Desuden kunne to af de genbrugsprodukter, Signe har skaffet (en foldedør og en dobbeltdør), ikke blive klassificeret som post consumer-genbrug på grund af FSC’s ”genbrugsregler” (forklaring følger i næste afsnit). En foreløbig opgørelse viser, at de ikke-FSC-certificerede produkter udgør 2 % af byggeriets samlet volumen i kubikmeter, og dermed er Signe nået i mål med, at 98 % af de træbaserede byggematerialer er FSC-certificerede. Ikke dårligt!

Genbrugsvinduer og døre (© Signe Wenneberg)© Signe Wenneberg

Genbrug og ”FSC Genbrug”
For at et genbrugsprodukt kan blive betragtet som FSC Genbrug og dermed have FSC-status på lige fod med FSC MIX og FSC 100 % skal produktet have været brugt til dets oprindelige formål. Foldedøren og dobbeltdøren blev begge returneret til producenten, inden de nåede frem til de projekter, de var solgt til. Den ene på grund et kuldsejlet byggeprojekt, og den anden fordi producenten ikke ville betale bestikkelse ved grænsen til Kasakhstan. Begge døre nåede altså ikke at blive brugt til deres oprindelige formål og kan derfor ikke klassificeres som FSC Genbrug (selvom de i almindelig forstand er genbrugsprodukter, da det jo er genbrug at bruge noget, som ellers ville blive kasseret). Det kan de andre genbrugsprodukter, Signe har fundet/købt, derimod. F.eks. fandt Signe et gammelt vindue fra et hus i Lejre (som har været i brug, inden det blev kasseret), som nu pryder sommerhuset sammen med en række andre unikke døre og vinduer, der alle har en særlig historie.

Næsten færdigt

Udover genbrugsdørene blev der også monteret fem nyproducerede inderdøre og en yderdør. De er produceret af FSC-certificerede Bovalls fra Sverige i forskellige træsorter som ask, eg, valnød og freijo.

Yderdør fra Bovalls

Inderdør fra svenske Bovalls

FSC-certificerede døre fra svenske BovallsHvad der startede som en tom byggegrund, er nu snart et færdigt hus. I næste og sidste blog står den på indretning af huset. Der skal blandt andet monteres køkken og opsættes hylder af spildtræ. Og så er der officiel ”aflevering af hus” og slutaudit (herefter kan huset officielt kaldes for et FSC-certificeret hus).

Blog 6: Fra 0 til 98 % FSC på seks måneder

Et stk. FSC-certificeret sommerhusSå er det slut. Brombærhuset er færdigt og har officielt fået et FSC-certifikat. Første spadestik blev taget 28. april og nu – et halvt år senere – står der et flot træhus, hvor 98 % af de anvendte byggematerialer er FSC-certificerede. Det blev fejret på en flot solskinsdag, hvor tømrermester Hans Erik Sørensen fra Tisvilde Byggeservice officielt overdrog huset til Signe Wenneberg.

Køkkenbordplade i iroko fra Horn Bordplader via Designa

Anretterrummet - bemærk serveringslemmen lavet af rester fra douglasplankerneInden Signe fik overdraget huset skulle de sidste materialer monteres. Først gjaldt det køkkenet. Signes materialeprincip har været at bruge genbrugsmaterialer og FSC-certificerede materialer (så vidt muligt) samt at minimere spild ved at genanvende dette til andre løsninger i huset. Det kommer også til udtryk i køkkenet og det tilhørende anretterrum, hvor der er blevet monteret bordplader. Køkkenbordpladerne er lavet af den afrikanske træsort iroko, FSC-certificerede og leveret af Horn Bordplader via Designa

Fronter af genbrugstræ

Fronter lavet af genbrugstræ (douglas, cedertræ, robinie og guariuba)Dansk og canadisk træ i skøn forening
Køkkenkabinetterne og –skufferne er også FSC-certificerede (og fra Designa). Fronterne derimod er lavet af spildtræ fra husets øvrige dele. Der er blandt andet brugt douglas-træ, som var til overs fra monteringen af den indvendige vægbeklædning og canadisk western red cedar-træ, som var til overs fra den udendørs beklædning, samt guariuba fra terrassen og robinie fra taget.  

Douglasbeklædningen og gulvet fra PA Savværk fylder i det hele taget rigtig meget i Signes hus, og er et godt eksempel på, hvor meget man kan få ud af et træprodukt. Alle lister og karme er lavet af overskydende douglas-planker, og det samme er hylderne i køkkenet, stuen og anretterrummet. Det betyder, at der ud af alle de leverede brædder til vægge, lofter og gulve blev et enkelt bræt til overs, da alle hylder var sat op. Og det lavede tømrermester Hans Erik Sørensen til et spækkebræt til Signes køkken. Det vil sige, at spildprocenten på det træ var nul.

Hylder i douglastræ

Hylder af rester fra douglasplankerne

Slutaudit: Certificering 98 % FSC-træ
Inden huset officielt kunne overdrages, blev der gennemført et såkaldt slutaudit, så huset kunne få et officielt FSC-certifikat. Karina Kitnæs fra Orbicon var endnu engang forbi, og ved den lejlighed blev alle indkøbs- og fragtdokumenter gennemgået for korrekt FSC-status. Samtidig blev det samlede forbrug af FSC-træ og genbrugsmaterialer beregnet til at være over 98 %. Målet var 100 % (man skal jo sætte sig ambitiøse mål), men som beskrevet i tidligere blogs har dette ikke været muligt. Succeskriteriet har dog ikke været de ”100 %”, men at forsøge at bruge så mange FSC-certificerede materialer (inkl. genbrug) som muligt. FSC-certifikatet kom i hus, og Signe kan nu bryste sig af at være indehaver af Skandinaviens første FSC-certificerede byggeri. Samtidig er Brombærhuset Europas første FSC-certificerede hus bygget udelukkende af træ.  

Signe får overrakt FSC-certifikatetOverdragelse i høj solskin
Efter slutaudit fik Signe Wenneberg officielt overdraget sit nye sommerhus ”Brombærhuset”. FSC Danmark havde fornøjelsen af at være med til overdragelsen, hvor solen skinnede smukt over Nordsjælland, og alle de tilstedeværende var glade og stolte over, at projektet var lykkedes så fint.
Signe åbnede arrangementet ved at holde en personlig takketale. Her takkede hun alle, der havde været en del af sommerhusprojektet. Signe takkede især Hans Erik Sørensen fra Tisvilde Byggeservice for det gode og tætte samarbejde og alle de involverede håndværkere. Arkitekten Erik Juul, certificeringsvirksomheden Orbicon A/S, alle leverandørerne og FSC Danmark fik også en tak for det tætte arbejde, der har gjort det muligt at gøre sommerhusprojektet til virkelighed.  

TV-holdet skyder de sidste optagelser til TV-programmerne, der vises til foråret

Signe Wenneberg får overdraget ”Brombærhuset”Efter Signes smukke tale havde både Hans Erik og Erik Juul nogle ord at tilføje. De fandt byggeriet spændende og interessant og påpegede begge, at det havde været en fornøjelse at arbejde sammen med Signe, der som bygherre har været ret vedholdende, også når der skulle findes særlige løsninger.
Fra FSC Danmarks side vil vi gerne takke alle leverandører, arkitekten, håndværkere, FSC-auditøren og Signe for at deltage i projektet og være med til at vise, at det godt kan lade sig gøre at bygge et hus næsten udelukkende af FSC-certificerede materialer! Og for at sætte fokus på mindre kendte træsorter og vigtigheden af at bygge med FSC-mærket træ.

FSC Danmark fortsætter sin intensive indsats for mere FSC-certificeret træ i dansk byggeri de kommende år. Læs mere om projektet på www.fsc.dk/byggebranchen.

Samarbejdspartnere

FOG leverer FSC-certificeret konstruktionstræ (tømmer, spærtræ, lægter, tagbrædder med videre).

TRACER leverer FSC-certificeret Western Red Cedar træ til udendørs beklædning og FSC-certificeret Sucupira Preto til terrasse (mindre kendt træsort).

Frøslev Træ leverer FSC-certificeret konstruktionstræ (tømmer, spærtræ, lægter, tagbrædder med videre) via Johannes Fog.

PA Savværk leverer FSC-certificerede gulve, vægbeklædning og loftbeklædning i douglas. 

Jyderup Dyvelfabrik leverer FSC-certificerede dyvler/rundstokke.

DLH Nordic leverer FSC-certificerede gulvplader i krydsfiner. 

Dansk Træfiberisolering leverer FSC-certificeret træfiberisolering og indblæser det i løsuld i gulv-, væg- og loftkonstruktionerne.

Thermocell leverer FSC-certificeret træfiberisolering i løsuld.

SkovTrup leverer FSC-certificeret tagspån i robinietræ (pseudoacacia).

Bovalls leverer seks FSC-certificerede døre (både inderdøre og yderdøre). 

Designa leverer bordplader, kabinetter og køkkenskuffer. 

OrbiconOrbicon

Orbicon skal FSC-projektcertificere Brombærhuset, så der er uafhængig verifikation af, at sommerhuset opføres af FSC-certificerede materialer og genbrugsprodukter.

Erik Juul Architects har tegnet sommerhuset.

Signe Wenneberg er bygherre og initiativtager.

Følg også byggeriet på Signe Wennebergs:

Samtidig med byggeriet skriver Signe bogen "Byg Bæredygtigt" og laver en række tv-programmer om processen (sendes i foråret 2015).

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208