Hjælpepakke til offentlige indkøbere
Har du brug for konkret hjælp til, hvordan du indkøber og dokumenterer bæredygtigt træ og papir? Så kan du gratis rekvirere FSC Danmarks hjælpe- og inspirationspakke. Læs mere herunder.
Både internt og eksternt er der rigtige mange og forskellige funktioner involveret i køb og brug af træbaserede produkter i det offentlige. Dermed er der også stor forskel på, hvilke værktøjer og informationer der er brug for rundt omkring. FSC Danmark har udviklet en gratis hjælpe- og inspirationspakke, som indeholder værktøjer til de mange "indkøbere" i offentlige organisationer. Hjælpepakken indeholder foruden generelle informationsmaterialer om FSC og offentligt indkøb af bæredygtige træprodukter skræddersyede indkøbs- og dokumentationsværktøjer.
Inspirations- og hjælpepakken indeholder:
- En detaljeret indholdsoversigt
- Et dokument der forklarer baggrunden for pakken og formålet med den
- En mappe med inspiration og informationsmaterialer
- En mappe informationsmaterialer om FSC
- En mappe med den offentlige indkøbsvejledning, en FAQ om offentligt indkøb og FSC og informationsmateriale om FSC i udbud
- En mappe med skabeloner til kommunikation af kontrol og vurdering af dokumentation til leverandører
- Fem mapper med specifikke indkøbs- og dokumentationsværktøjer til de typiske situationer, hvor offentlige organisationer køber og bruger træbaserede produkte
Hvordan får du fat i pakken?
Du kan downloade indholdsoversigten nederst på denne side for hurtigt at danne dig et overblik over, hvilke konkrete værktøjer der er i inspirations- og hjælpepakken.
Den fulde pakke kan også downloades nederst på siden i to dele. Ved spørgsmål kontakt Morten Brodde på morten at fsc point dk eller 26 21 11 83.