Hvad er FSC?

FSC DesignFSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed.

Det kan du, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn.


Hvem og hvad er FSC?

FSC passer på skove og mennesker i hele verden

Du finder FSC-skove i hele verden, lige fra vores hjemlige danske skove til regnskovene i Sydamerika og bushskovene i Østafrika.

Polske FSC-skovarbejdere

Abdallah og hans datter i den Tanzanianske FSC-landsby Nainokwe. Her tjener landsbyen penge på at drive skovene bæredygtigt med FSC.

Globalt mærke med bred opbakning

FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og fra virksomheder verden over. 

FSC har 10 grundprincipper, som alle FSC-certificeringer verden over bygger på. Når du køber et FSC-mærket produkt, ved du med andre ord, hvad du får - ligegyldigt om det er et produkt fra Danmark eller Bolivia. FSC er den eneste mærkningsordning inden for papir og træ, som på den måde har ét sæt regler, der gælder over hele verden. 

Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council.

Se kort film om FSC

FSC-mærket sidder på alle typer produkter af træ og papir.

FSC i tal

Pr. 29. juni 2017 var

198,8 mio. ha skov FSC-certificeret
32.648 virksomheder FSC-certificerede
1.504 skovejere certificerede med et FM-certifikat eller et FM/CoC-certifikat

Læs mere …
© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208