Om medlemskab

FSC Danmark er en aktiv non-profit medlemsorganisation og et stærkt netværk. Vores medlemmer tæller anerkendte NGO’er og et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Vi arbejder på at fremme FSC-mærket og bidrage til mere ansvarligt skovbrug verden over.

Designing for Sustainability 2019

Bliv medlem af FSC Danmark

Skal din organisation være med i et stærkt, inspirerende netværk, der arbejder for ansvarlig brug af verdens skove og skovenes ressourcer?

9/10 af FSC Danmarks medlemmer er meget tilfredse eller tilfredse med medlemskabet*. Det er de, fordi FSC Danmark er en aktiv non-profit medlemsorganisation og et unikt netværk. Vi samarbejder med vores medlemmer, som både tæller anerkendte NGO’er og et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, for at fremme ansvarligt skovbrug og skabe værdi for det enkelte medlem. Alle medlemmer har indflydelse på FSC Danmarks arbejde.

Tilfredshed med FSC-medlemskab

Den store opbakning og vores mange medlemmer er årsagen til, at Danmark har et aktivt FSC-sekretariat, der kan arbejde for at udbrede FSC til gavn for alle – ikke mindst vores medlemmer.

FSC Danmark har tre typer medlemmer:

  • Økonomiske interessenter – Virksomheder, skovejere, erhvervs- og brancheorganisationer og andre økonomiske interessenter
  • Miljøinteressenter – Miljøorganisationer og andre NGO’er med miljømæssige interesser
  • Sociale interessenter – Fagforeninger og andre NGO’er med sociale interesser

Offentlige myndigheder kan ikke optages som medlem i FSC Danmark, men kan få observatørstatus.

*Medlemstilfredsundersøgelse 2022

Medlem er et vigtigt supplement for mange

Hvorfor blive medlem?

Virksomheder og NGO'er vælger først og fremmest at blive medlem af FSC Danmark, fordi de gerne vil være med i et ambitiøst og tværfagligt netværk, der arbejder for, at skove drives ansvarligt til gavn for nuværende og kommende generationer.

NGO’er og virksomheder bliver også medlem af FSC Danmark for at få indflydelse på, hvordan FSC udvikler sig og samarbejder med sekretariatet om at sætte ansvarlig skovbrug på dagsordenen i samfundet generelt og i vigtige politiske processer.

For mange virksomheder er medlemskabet desuden et vigtigt supplement til deres FSC-certificering eller varemærkelicens. Med medlemskabet får de en række gratis medlemsservices og -fordele, som understøtter deres bæredygtighedsarbejde og styrker deres FSC-profil.

Mere information

Medlemskab er ikke det samme som en certificering
Medlemskab og certificering eller en varemærkelicens er ikke det samme. Men mange organisationer vælger frivilligt at blive medlem af FSC Danmark som et vigtigt supplement til deres certificering eller licens.
Vær en del af et globalt fællesskab
Flere og flere medlemmer af FSC Danmark bliver medlem af FSC International for at få indflydelse på de store strategiske beslutninger i FSC-systemet og blive en del af et internationalt netværk.