
Hvem efterspørger FSC Controlled Wood?
Virksomheder kan bruge træ fra ikke-certificerede skove i FSC Mix-produkter og til videresalg af FSC Controlled Wood, hvis træet lever op til FSC’s Controlled Wood-krav. Det er typisk et behov, hvis virksomheder ikke kan skaffe nok FSC-certificeret træ. Det nemmeste for virksomhederne er, hvis skoven, hvor træet kommer fra, har en Controlled Wood-certificering.
Hvad indebærer en Controlled Wood-certificering?
Skovejere eller skovforvaltere har mulighed for at blive Controlled Wood-certificeret. Det kan være et skridt på vejen mod en fuld FSC-certificering af skovejendommen. For at blive Controlled Wood-certificeret skal man kunne dokumentere, at følgende aktiviteter ikke forekommer:
• Illegal hugst
• Overtrædelse af traditionelle rettigheder og menneskerettigheder
• Høje bevaringsværdier trues af skovdriften
• Konvertering til plantage eller ikke-skovbrug
• Brug af genmodificerede træer
Du kan finde alle kravene til FSC Controlled Wood-skovcertificering nederst på siden.
Controlled Wood-certificering giver ikke ret til at anvende FSC's logoer, men certificeringen giver til gengæld mulighed for at viderebringe FSC's Controlled Wood-betegnelse på fakturaer til FSC-certificerede kunder, som efterspørger det til FSC Mix-produkter og til videresalg af FSC Controlled Wood halvfabrikata og ubehandlede produkter til andre FSC-certificerede virksomheder. FSC-certificerede virksomheder, som sælger FSC Controlled Wood eller bruger kontrolleret træ, må bruge standardiserede tekster til at kommunikere om FSC Controlled wood.
Mere information





