FSC-indkøb - sådan gør I

Mange virksomheder og offentlige organisationer har grønne indkøb på agendaen – de er klar over, at deres købekraft kan gøre en forskel, når vi taler om bæredygtig udvikling. Det gælder også for træ og andre skovbaserede materialer. Her på siden har vi samlet gode råd og værktøjer til virksomheder og organisationer, der gerne vil sikre, at de indkøber træ og andre skovmaterialer fra ansvarligt drevne skove og andre kontrollerede kilder. Kontakt FSC Danmark, hvis I gerne vil have yderligere hjælp.

Certificeringsprocessen fra A-Z

Lav og implementer en FSC-politik

Uanset om I er en stor eller lille organisation, kan I med fordel udarbejde og implementere en indkøbspolitik for jeres indkøb og brug af skovbaserede produkter. Følg disse tre grundtrin for at komme i mål med politikken, så I gør en dokumenterbar forskel for verdens skove.

Er du fra en offentlig organisation, hvor der gælder særlige regler for brug af specifikke mærker i indkøb og udbud, så kan du finde yderligere hjælp og vejledning her.

  1. Udarbejd indkøbspolitik

    Med en indkøbspolitik får I formuleret et klart mål for jeres indkøb i relation til miljø og bæredygtighed, som sender et stærkt signal til medarbejdere, leverandører, kunder og andre kerneinteressenter. Politikken sikrer ledelsesopbakning og giver relevante medarbejdere med ansvar for bl.a. indkøb et mandat til at prioritere ansvarlige og miljørigtige indkøb – eksempelvis træ fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. Du kan downloade et eksempel på en indkøbspolitik, som er målrettet private virksomheder, her.

    Indkøbspolitikken kan ikke gøre det alene – den skal omsættes til handling i de konkrete indkøb og være synlig for alle kerneinteressenter i det daglige. Det er et kardinalpunkt, hvis de grønne målsætninger skal have en reel effekt.

  2. Prioriter og lav handlingsplan

    Når politikken for ansvarligt indkøb af træbaserede produkter er på plads, er næste skridt at omsætte den til handling. Her er det vigtigt at sikre en god balance mellem en politik, som skubber til den grønne omstilling i leverandørkæderne for træ og papir, sikrer indkøb af FSC-certificerede produkter og samtidig er realistisk at føre ud i livet. 

    Lav en handlingsplan, hvor I prioriterer jeres politik og indkøbsmål på specifikke produktkategorier og anviser, hvordan I i praksis sikrer, at I køber FSC-certificerede produkter og produkter af dokumenterbart ansvarligt træ. I prioriteringen kan følgende faktorer indgå:

     

    • Hvor stort er udbuddet af FSC-certificerede produkter inden for de enkelte produktkategorier?
    • Hvor stor en andel træ- og andre skovbaserede produkter indgår i de enkelte produkter / produktkategorier?

    En handlingsplan kan med fordel indeholde:

     

    • Overblik over jeres nuværende forbrug og indkøb af skov- og træbaserede produkter (hvilke produkter af træ, papir og andre skovbaserede materialer indkøber/forbruger I egentlig?) og årlig opgørelse over FSC-certificerede indkøb
    • Konkrete mål for de enkelte produktkategorier
    • Vejledning og information til medarbejdere (hvad er kravene, hvorfor stiller I dem og hvordan implementeres de)
    • Vejledning og information til leverandører (hvad er kravene, hvorfor stiller I dem, hvordan leverer de op til dem, og hvilken kontrol/opfølgning kan de forvente)
    • Ansvarlige medarbejdere og ressourcepersoner/samarbejdspartnere
    • Kommunikations- og informationsaktiviteter for at synliggøre politikken og indkøbskravene

    Overvej også at inkludere kravet om FSC og dokumenterbart ansvarligt træ i kontrakter med jeres leverandører eller sørg for, at kravet på en måde gøres skriftligt. 
     

  3. Følg op og evaluer

    Groft sagt, så bør man ikke stille krav til bæredygtighed og miljø, hvis ikke man følger op på dem. Uden opfølgning, ingen dokumentation. Og uden dokumentation ved I ikke, om jeres indkøbskrav gør en forskel. Der er talrige eksempler på, at gode hensigter bliver til grøn luft og tilmed greenwashing. Så sørg for at følge op på kravene og brug processen til at øge jeres leverandørers vidensniveau og få en konstruktiv dialog med dem, så I alle sammen flytter jer på bæredygtighedsstigen.

    Opfølgningsprocessen kan f.eks. give anledning til at øge eller ændre kravene samt ændre kravene til dokumentation fremadrettet, så den optimeres. Det vil også give jer data, så I kan monitorere og evaluere målopfyldelsen i forhold til de enkelte produktkategorier, som I stiller krav til. I takt med at I øger indkøbet af FSC-certificerede produkter og gør status, giver det jer også mulighed for at kommunikere omkring implementeringen af jeres indkøbspolitik og milepæl. Dette er vigtigt både for jeres interne og eksterne interessenter.

Vejledning og inspiration

FSC Danmark har udviklet en række materialer, som hjælper jer med at etablere en indkøbspolitik og føre den ud i livet. Du kan downloade materialerne herunder og finde flere her. Kontakt FSC Danmark, hvis I gerne vil have hjælp til at implementere en FSC-indkøbspolitik.

FSC og indkøbspolitikker
PDF, Size: 2.00MB
Skabelon til indkøbspolitik for træ og papir_skabelon
PDF, Size: 81.63KB
Guide og skabelon til indkøbspolitik for træ og papir (EN)
PDF, Size: 205.38KB
Skabelon til indkøbspolitik for FSC-certificerede virksomheder
PDF, Size: 72.31KB
Miniguide til indkøb af FSC-produkter
PDF, Size: 51.72KB
Miniguide til indkøb og dokumentation af bæredygtigt træ og papir i det offentlige
PDF, Size: 86.44KB
Skal I have en FSC-varemærkelicens.pdf
PDF, Size: 3.81MB
FSC og SDG'erne_FSC’s bidrag til FN’s Verdensmål
PDF, Size: 8.84MB

Kommuniker om jeres FSC-politik

Virksomheder, som gerne vil fortælle om deres forbrug/indkøb af FSC-certificerede produkter, som f.eks. møbler, emballage og kontorartikler, kan bruge FSC’s logo og andre varemærker til dette ved at få en varemærkelicens.

Bliv medlem af FSC Danmark

FSC Danmark er en aktiv non-profit medlemsorganisation og et stærkt netværk. Vi samarbejder med vores medlemmer, som både tæller anerkendte NGO’er og et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, for at fremme ansvarligt skovbrug og skabe værdi for det enkelte medlem. Alle medlemmer har indflydelse på FSC Danmarks arbejde.

Mere information

Køb FSC-certificerede produkter
Er du ansvarlig for at indkøbe FSC-certificerede varer og sikre korrekt indkøbsdokumentation, eller skal lære andre det, så kan du finde gode råd her på siden. Du kan altid kontakte FSC Danmark, hvis du har brug for hjælp til at finde den en leverandør eller tjekke indkøbsdokumentation.
Invester i beskyttelse af økosystemtjenester
FSC er ikke kun et værktøj til at købe produkter af ansvarligt fældet træ. Gennem investering og økonomisk support tilbyder vi også virksomheder og organisationer et værktøj til at dokumentere og kommunikere en positiv effekt på bevarelse og genoprettelse af skoves økosystemtjenester – kulstof, vand, jord, biodiversitet og rekreative tjenester. Kontakt FSC Danmark for mere info.
FSC kan hjælpe dig med tømmerlovgivning
På denne side kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om EU’s tømmerlov/forordning (EUTR), og hvordan FSC-certificering kan bruges til at imødekomme en række af kravene i tømmerloven og lignende lovgivning. Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til, hvordan FSC kan hjælpe jer med overholdelse af tømmerlovgivning.
Hjælp til offentlige indkøbere
Mangler du hjælp til at stille krav om ansvarligt træ? Her på siden får du et overblik over eksisterende værktøjer og inspiration, som kan hjælpe offentlige indkøbere med at stille krav om og følge op på dokumentation for "bæredygtigt træ" i henhold til den offentlige indkøbsvejledning fra Miljøstyrelsen. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Se også denne side for materialer om offentligt indkøb. Og se Forum for Bæredygtige Indkøbs vejledningsmaterialer her.
FSC-indkøb og de store bæredygtighedsagendaer
Når I vælger FSC-certificerede produkter, gør jeres indkøb en forskel inden for de store bæredygtighedsagendaer. De bidrager til at løse nogle af de svære udfordringer, som vi står over for som samfund, og som kræver handling her og nu:   •  FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling   •  Kampen mod klimaforandringer   •  Kampen mod afskovning   •  Beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester   •  Lovligt træ og lovlighed   •  Ordentlige vilkår for arbejdere og lokalsamfund
Ansvarlige indkøb
Ved at stille krav til og indkøbe FSC-certificerede produkter, sætter din organisation et positivt aftryk på verdens skove. Din organisation har med andre ord mulighed for at gøre en stor forskel gennem jeres indkøb af træ- og papirvarer – og andre skovbaserede materialer som eksempelvis gummi og bambus. Her på siden er der gode råd og inspiration til, hvordan I gør det i praksis. Har du spørgsmål til ansvarligt indkøb af træ og skovbaserede produkter, så kontakt os gerne.