Innovation

FSC var en pioner indenfor skovcertificering for årtier siden. Vi var de første, som lancerede standarder for skovcertificering. Vi var de første, som indførte krav om sporbarhedscertificering, og vi var de første, som udviklede en måde til at verificere økosystemtjenester, så skovejere fik en yderligere økonomisk grund til at igangsætte yderligere tiltag inden for ansvarlig skovdrift.

Innovation i FSC

Digitaliseringen er startet

Vores evige innovation er central for os, fordi vores troværdighed – løftet der ligger bag vores logo – er kernen af, hvem vi er, hvordan vi arbejder, og hvad vi står for. Vi skal blive ved med at innovere og pionere, så vi forbliver det mest relevante og troværdige værktøj til at sikre ansvarlig brug af verdens skove. Derfor er FSC i gang med at udvikle digitale værktøjer til alle dele af certificeringsprocessen. Intentionen er at øge integriteten og samtidig gøre det billigere at være certificeret.

Skovene set fra rummet

Hele FSC's troværdighed ligger i måden, vi auditerer de certificerede skove . At eksterne auditører besøger skovene hvert år og ser, hvad der foregår. Men det kan være svært at overblik over store skovområder nede mellem træerne, når man står derude. Derfor indførte FSC i 2021 FSC GIS Portal – en satellit-baseret web app, som gør det muligt for auditører verden over at analysere, hvad der er sket i et skovområde baseret dagligt opdaterede satellitbilleder.  

Satellitbilleder skal hjælpe FSC-auditører

 
FSC GIS Portal gør det muligt for auditører at markere et skovområde, de skal ud og auditere, og analysere ,hvad der er sket i området siden sidste audit. Analysen kan give informationer om, hvor skovdækket er blevet mindre eller større, om der er sket fældning i nærheden af vandløb, beskyttede områder, oprindelige folks landområder og lignende. Alle analyser er baseret offentligt tilgængelige troværdige datakilder
 
Målet med FSC GIS Portal er at gøre det muligt for auditører at forberede sig mere effektivt før audit. Både mere tid i skoven kan bruges de ting, som foregår nedenunder trækronerne og ikke kan ses fra oven, og der er mere tid til at fokusere eksempelvis de sociale kriterier i selve auditeringen ude i skoven. Samtidig er det også et mål at gøre auditeringen mere objektiv og databaseret.
 
Det er intentionen af FSC GIS Portal sigt skal kobles sammen med FSC Digital Audit reporting, informationer fra satellitdata kan hentes direkte ind i auditrapporten.  
 
Brugen af FSC GIS Portal er frivillig.

FSC Digital Audit Reporting 

FSC har på papiret en myriade af informationer fra certificerede virksomheder, fordi hver eneste certificeret virksomhed auditeres årligt, og dette munder ud i en auditrapport. En del af skovcertificeringsrapporterne er offentligt tilgængelig på info.fsc.org, og informationerne fra alle rapporter kan tilsammen bruges til at lave konklusioner på FSC's effekt på globale problemstillinger, udviklingen over tid og til at identificere områder, hvor FSC's standarder kan og burde forbedres. Men rapporterne er ikke standardiseret på tværs af certificeringsorganer, og de gives oftest til FSC i lukkede filformater som eksempelvis pdf. Det gør det umuligt for FSC at lave statistik på tværs af rapporterne uden en stor manuel proces. Den værdifulde viden går med andre ord tabt, fordi den er for svær at trække ud.  
 
Fra 2022 indføres derfor et standardiseret format, som alle certificeringsorganer verden over skal bruge. Det vil i første omgang dreje sig om formater for auditering af certificeret skov, men udvides derefter til rapporter for sporbarhedscertificering.  
 
Rapporteringsformatets indhold er det samme, som det har været i mange år, men fordi formatet ensrettes og beriges med metadata og samtidig uploades til en database, bliver det muligt at samle data og se tendenser, risici og forbedringspotentialer.

FSC Blockchain

Overalt i verden testes blockchain som en mulig løsning på, hvordan vi sikrer sporbarhed og transparens i vores leverandørkæder. FSC er ingen undtagelse. I FSC-systemet har vi i flere år arbejdet med, hvordan vi kan introducere verifikation af FSC-claims mellem to handlende virksomheder på en måde, hvor det ikke er muligt at snyde.

Når virksomheder eller forbrugere oplever snyd med FSC-mærket, nedbryder det tilliden til FSC-systemet, hvilket går ud over alle certificerede virksomheder og systemet selv. FSC har værktøjer på plads til at undersøge og sætte ind overfor snyd med FSC's mærker og FSC-handel, men disse værktøjer har to store udfordringer: Dels gør de det kun muligt at undersøge ting, der allerede er sket. Ofte er produkterne derfor allerede solgt videre og på markedet, før snyden blotlægges. Og dels er undersøgelserne ofte meget snævre og med et fast scope – eksempelvis en særlig produktgruppe eller træart. Det gør det svært for FSC at skalere disse løsninger og finde problemerne proaktivt.
 
I 2021 lancerede FSC derfor FSC Blockchain Beta, hvor en række udvalgte virksomheder i et pilotprojekt testede, hvordan blockchain kunne hjælpe med at give næsten real-time verifikation af FSC-claims / handel med FSC-varer.  
 

FSC blockchain


 
FSC Blockchain er en ”permissioned” privat blockchain, hvilket vil sige, at det kun er de handlende parter, som kan se informationerne på den og rettelser i den. De data, som indgår i blockchainen, er data, som indgår på en standard faktura, og som allerede er et specificeret krav i FSC's sporbarhedsstandard - nemlig navn på de handlende parter, FSC-certifikatkode, mængde, produkttyper, typen af FSC claim (FSC 100%, FSC Mix %, FSC Mix Credit, FSC Controlled Wood, FSC Recycled Credit eller FSC Recycled %) og enheden, som produkterne handles i.

Mere information

Stærke supply chains er vigtig for FSC
FSC giver virksomheder og organisationer over hele kloden sikkerhed for, at de skovbaserede produkter, de køber og sælger, stammer fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. Hos FSC sætter vi derfor stærke troværdige supply chains i centrum – fra skov til hylden i supermarkedet. Derfor er transparens og simplificering topprioriteter hos os.
FSC accepterer ikke kontroversielle aktiviteter
Over hele kloden er skove og de mennesker og dyr, der lever i dem, udfordret. Ulovlig skovhugst og skovrydning har ødelæggende indvirkninger på økosystemer, biodiversitet og lokalbefolkningers rettigheder. At være en del af FSC betyder, at man stræber efter det bedre: ikke bare at opnå et grønt flueben, men at tage del i et fælles engagement for at beskytte skovene for fremtidige generationer. Det er derfor, vi straks skrider til handling, hvis nogen med tilknytning til FSC er involveret i ødelæggende skovbrugsaktiviteter – også selvom det er udenfor de certificerede områder. Vores handling er først og fremmest at udelukke dem fra FSC-systemet, men derefter ser vi det også som vores opgave at holde dem ansvarlige og sørge for, at de retter op på den skade, de har forvoldt.
Klager tages seriøst inden for FSC-systemet
Hvad vi gør, når tingene går galt i FSC-ordningen? FSC er den skovcertificeringsordning i verden med den højeste troværdighed og tillid, og vi tager vores integritet alvorligt. Da intet system er perfekt, skrider vi til handling, når et problem opdages eller rapporteres.    Når vi modtager klager fra interessenter, tager vi dem meget alvorligt, uanset om det drejer sig om certificerede virksomheder og skove, beslutninger truffet i forbindelse med certificeringer eller alle andre elementer i FSC- systemet. Vores team er forpligtet til at sørge for, at du får dit problem hørt af de rigtige mennesker hurtigst muligt og grundigt. Læs mere om klager og varemærkemisbrug.
Et stærkt FSC for fremtiden
FSC er den certificeringsordning i verden, som forbrugere og virksomheder har mest tillid til. Det er vi, fordi vi tager vores integritet og kvaliteten i vores løsninger meget seriøst. Hvis vi gerne vil blive ved med at nyde den tillid, skal vi blive ved med at udvikle nye løsninger og bruge den nyeste teknologi til at gøre certificering nemmere, mere sikker og billigere. Men vi skal også arbejde hårdt og fokuseret på, at vores mærke ikke misbruges, og at man nemt kan klage og blive taget seriøst, hvis man oplever ting, der er, som de ikke bør være. Har du spørgsmål eller feedback til emnet, så kontakt os gerne.