Ansvarligt indkøb

Ved at stille krav til og indkøbe FSC-certificerede produkter, sætter din organisation et positivt aftryk på verdens skove. Din organisation har med andre ord mulighed for at gøre en stor forskel gennem jeres indkøb af træ- og papirvarer – og andre skovbaserede materialer som eksempelvis gummi og bambus. Her på siden er der gode råd og inspiration til, hvordan I gør det i praksis. Har du spørgsmål til ansvarligt indkøb af træ og skovbaserede produkter, så kontakt os gerne.

Ansvarlige indkøb
FSC-mærket produkt

De gode grunde til at vælge FSC-certificerede produkter

Der er flere gode grunde til at vælge FSC-certificerede produkter. Med FSC viser din organisation, at I tager hånd om verdens skove og er bevidste om jeres brug af træ, papir og andre skovbaserede materialer.

  • Dokumentation for ansvarlig brug af verdens skove

    FSC er markedets stærkeste dokumentation for produkter af træ fra ansvarligt drevne skove og andre ansvarlige kilder som fx genbrug.

  • Beskyttelse af biodiversitet

    FSC stiller flere krav, som sikrer, at der tages hånd om biodiversiteten i skovene. FSC har eksempelvis krav til urørt skov og beskyttelse af truede arter.

  • Ambitiøs ordning med stærk opbakning

    FSC er den mest ambitiøse certificering af sin slags med stærk opbakning fra anerkendte NGO’er og erhvervslivet samt global udbredelse

  • Væsentligt bidrag til FN's verdensmål

    FSC bidrager til hele 14 ud af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

  • Efterspurgt dokumentation - bl.a. i den offentlige sektor

    FSC leverer efterspurgt dokumentation i den offentlige og private sektor og i certificeringsordninger som Svanen, DGNB og Cradle-To-Cradle

  • Lovligt træ og bidrag til tømmerlovgivning

    FSC sikrer lovligt træ og social- og miljømæssig ansvarlighed i skoven og gør det derfor nemmere at overholde tømmerlovgivninger som EUTR
     

  • Stærkt signal internt og eksternt

    Når I vælger FSC-certificerede produkter og har en politik for ansvarligt indkøb af skovbaserede produkter, så sender det både et stærkt signal internt og eksternt. Det kan øge stoltheden blandt medarbejderne og styrke relationerne til eksterne samarbejdspartnere.

Gode råd og inspiration til ansvarligt indkøb

Køb FSC-certificerede produkter
Er du ansvarlig for at indkøbe FSC-certificerede varer og sikre korrekt indkøbsdokumentation, eller skal lære andre det, så kan du finde gode råd her på siden. Du kan altid kontakte FSC Danmark, hvis du har brug for hjælp til at finde den en leverandør eller tjekke indkøbsdokumentation.
Certificeringsprocessen fra A-Z
Mange virksomheder og offentlige organisationer har grønne indkøb på agendaen – de er klar over, at deres købekraft kan gøre en forskel, når vi taler om bæredygtig udvikling. Det gælder også for træ og andre skovbaserede materialer. Her på siden har vi samlet gode råd og værktøjer til virksomheder og organisationer, der gerne vil sikre, at de indkøber træ og andre skovmaterialer fra ansvarligt drevne skove og andre kontrollerede kilder. Kontakt FSC Danmark, hvis I gerne vil have yderligere hjælp.
Invester i beskyttelse af økosystemtjenester
FSC er ikke kun et værktøj til at købe produkter af ansvarligt fældet træ. Gennem investering og økonomisk support tilbyder vi også virksomheder og organisationer et værktøj til at dokumentere og kommunikere en positiv effekt på bevarelse og genoprettelse af skoves økosystemtjenester – kulstof, vand, jord, biodiversitet og rekreative tjenester. Kontakt FSC Danmark for mere info.
FSC kan hjælpe dig med tømmerlovgivning
På denne side kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om EU’s tømmerlov/forordning (EUTR), og hvordan FSC-certificering kan bruges til at imødekomme en række af kravene i tømmerloven og lignende lovgivning. Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til, hvordan FSC kan hjælpe jer med overholdelse af tømmerlovgivning.
Hjælp til offentlige indkøbere
Mangler du hjælp til at stille krav om ansvarligt træ? Her på siden får du et overblik over eksisterende værktøjer og inspiration, som kan hjælpe offentlige indkøbere med at stille krav om og følge op på dokumentation for "bæredygtigt træ" i henhold til den offentlige indkøbsvejledning fra Miljøstyrelsen. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Se også denne side for materialer om offentligt indkøb. Og se Forum for Bæredygtige Indkøbs vejledningsmaterialer her.
FSC-indkøb og de store bæredygtighedsagendaer
Når I vælger FSC-certificerede produkter, gør jeres indkøb en forskel inden for de store bæredygtighedsagendaer. De bidrager til at løse nogle af de svære udfordringer, som vi står over for som samfund, og som kræver handling her og nu:   •  FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling   •  Kampen mod klimaforandringer   •  Kampen mod afskovning   •  Beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester   •  Lovligt træ og lovlighed   •  Ordentlige vilkår for arbejdere og lokalsamfund