KD Emballage

KD Emballage ønsker at give deres kunder det bedst mulige fundament for at vælge miljørigtige og bæredygtige emballageløsninger. Derfor har emballageleverandøren valgt at melde sig ind i FSC Danmark og opnå FSC-sporbarhedscertificering.

”Som virksomhed har vi et ansvar for miljøet og den verden, vi lever i. Derfor var det ganske naturligt for os at blive medlem af FSC Danmark. FSC Danmark gør en stor indsats for at udbrede det gode budskab, der skal beskytte naturen og menneskets fælles fremtid – det vil vi som virksomhed gerne bakke op om”, fortæller marketingansvarlig Susanne Bovbjerg.

FSC-certificeringen skal sikre, at høje krav bliver mødt
Virksomheden oplever en øget interesse for bæredygtig emballage og tilbyder hjælp og rådgivning til deres kunder, så de forstår emballagens indvirkning på miljøet. Hos KD Emballage betyder FSC-certificeringen, at de kan tilbyde deres kunder en bæredygtig løsning og kan dokumentere sporbarheden af deres produkter.

”Vi valgte at blive FSC-certificeret, fordi vi føler et ansvar for miljøet, og også fordi vi ønsker, at give vores kunder det bedst mulige fundament for at vælge miljørigtige og bæredygtige emballageløsninger", nævner marketingansvarlig Susanne Bovbjerg og fortsætter:

"Med FSC-certificeringen har vi styr på, hvor vores pap kommer fra og vi kan dokumentere, at det pap, vi bruger, kommer fra bæredygtige skovbrug og andre kontrollerede kilder, og på den måde kan vi sikre, at vi lever op til de krav, vores kunder stiller.”

Om KD Emballage
KD Emballage er en danskejet og ejerledet handelsvirksomhed med adresse i Herning. Herfra leverer virksomheden emballageløsninger inden for et bredt sortiment til kunder i hele Danmark.

Læs mere om KD Emballage på deres hjemmeside.

Se KD Emballages FSC-certifikatoplysninger.