fsc

På webinaret vil du blive klædt på til at stille og imødekomme krav om bæredygtigt træ og papir. FSC Danmark vil præsentere begrebet og nyttige værktøjer og ressourcer, som med fordel kan anvendes, når man vil stille krav og følge op på dem.

”I FSC Danmark er vi rigtig glade for, at Forum for Bæredygtige Indkøb sætter bæredygtigt træ og papir på agendaen. Det offentlige er en stor forbruger af træ- og papirbaserede produkter, og på webinaret kan både offentlige ordregivere og leverandører få et kompetenceløft, når det gælder krav og dokumentation for bæredygtigt træ og papir”, fortæller Morten Brodde, Rådgiver og Relation Manager i FSC Danmark.

Som deltager vil du også få overblik over markedet for dokumenterbart bæredygtigt træ. Herudover vil du høre konkrete eksempler på, hvordan danske kommuner og Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) omsætter grønne indkøbsmål om bæredygtigt træ til krav i udbudsmaterialer, og hvordan man som virksomhed kan leve op til dem.

Til webinaret vil der også være oplæg fra Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norna Playgrounds.

Webinaret afholdes tirsdag d. 29. september kl. 9-12.30.

Tilmeld dig her.