En netop offentliggjort opgørelse over dyrebestanden hos enkelte truede dyrearter viser en fremgang i bestandene. Arterne, der har fået et ”comeback”, er tigrene i Nepal, det indiske næsehorn, bjerggorillaen der lever i bjergområder i DR Congo, Rwanda og Uganda, og kæmpepandaen i Kina.
Fordobling af bestanden af tigre i Nepal
I Nepal er landets bestand af tigre nærmest fordoblet siden 2009, og hos WWF Verdensnaturfonden er der glæde at spore over de nye tal.
”Det her er en kæmpe nyhed. Tigeren er et ikonisk dyr, som det ville være tragisk at miste. Derfor er det også fantastisk, at der er kommet hele 114 flere tigere i Nepal siden 2009. Det viser jo, at vi kan skabe positive ændringer, når vi arbejder sammen om bevarelsesprojekter på tværs af landegrænser, regeringer og organisationer,” siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Stigningerne skyldes målrettede indsatser i de enkelte lande
I Nepal og Indien er der lavet store indsatser for at beskytte de indiske næsehorn. Med kun 10 næsehorn for 100 år siden blev der i 2015 målt 3557 i de to lande.
Bjerggorillaen og kæmpepandaen er andre arter, hvor bestanden er vokset. Antallet af bjerggorillaer er steget fra 786 til 1004 i årene 2010-2018. Kæmpepandaen i Kina har for eksempel fået hjælp til at formere sig. Det er sket ved hjælp af et intensivt avlsprogram, der har hjulpet de dovne pandaer med at få unger. Det er en af årsagerne til, at bestanden er steget 17 procent siden 2003, så der i dag er 1800 kæmpepandaer i naturen.
Selvom bestanden er øget for disse fire dyrearter, er det langt fra hos alle arter, man ser en fremgang. Hos hvirveldyr, der blandt andet dækker over fugle, padder og pattedyr, er bestanden faldet. Faldet her skyldes, ifølge Thor Hjarsen, der er seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, at der er mindre leveområder til dyrene. Det er særligt menneskets fødevareproduktion, der gør, at dyrene kommer under pres.
FSC arbejder også for at give dyr ordentlige betingelser
Bæredygtig skovforvaltning har ikke kun en betydning for de mennesker, som lever i og af dem. Også dyr og planter, som er dybt afhængige af skovenes naturlige funktioner, sikres ordentlige vilkår, når skoven forvaltes bæredygtigt.
I en FSC-certificeret skov er det et krav, at truede og sjældne arter samt deres levesteder skal beskyttes. Samtidig skal skovejeren sikre, at der udlægges arealer uden drift, hvor naturen har førsteprioritet. Derudover skal der de steder, hvor der udtages tømmer tages en række hensyn, så driften er så skånsom som muligt.
Alle FSC’s krav giver tilsammen en skov, som både bruges og bevares på samme tid.
Du kan læse mere om de truede dyrearter, der har fået et ”comeback”, her: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/tre-truede-dyrearter-der-har-faaet-comeback