Indonesien

Virksomheden, P.T. Wapoga Mutiara Timber Unit (WMT II), som ejer et stort skovområde i Indonesien, har fået et FSC-certifikat. Certificeringen har en speciel betydning i et land, der oplever massive problemer med skovrydning.

Vigtig certificering i kampen mod tropiske skovrydninger
Indonesien har verdens tredjestørste tropiske skovareal, og ifølge the World Ressources Institute (2018) rangerer landet som nummer to i verden, når det gælder omfanget af skovrydning.

Det nye certifikat er derfor ikke blot et vigtigt skridt i udbredelsen af FSC’s mission om bæredygtig skovdrift, men også en gylden mulighed for at ændre status quo på niveauet af skovrydning i landet. Med WMT’s certifikat har Indonesien nu over 3,2 millioner hektar FSC-certificeret skov.

FSC når vigtig milepæl
Det nye FSC-certificerede område strækker sig over 167.923 hektar i Indonesiens Sarmi-distrikt i Papua provinsen. Certificeringen af P.T. Wapoga Mutiara er sket med stor støtte fra ”the Borneo Initiative”, der arbejder for at fremme bæredygtig skovforvaltning i Indonesien.

”FSC ønsker P.T. Wapoga Mutiara Timber Unit II tillykke med at opnå deres FSC-certificering. Vi er også glade for at have en pålidelig og solid partner i The Borneo Initiative, der har lavet et eksemplarisk stykke arbejde for at styrke bæredygtig skovforvaltning i Indonesien. Dette partnerskab viser effekten af, at flere stakeholdere engagerer sig, og dermed bidrager til ansvarlig skovforvaltning i især de biodiverse troper i Indonesien”, siger Kim Carstensen, generaldirektør hos FSC International.

Der er nu 24 skovejendomme med en FSC-certificering i Indonesien, der udgør 2,8 millioner hektar land. Derudover har landet 8 FSC-certificerede skovplantager, der udgør 351.189 hektar.

Læs mere her: https://ic.fsc.org/en/news-updates/id/2171