Allbirds

Nu kan amerikanske forbrugere købe sko og gøre noget godt for skovene samtidig. Amerikanske Allbirds, der har solgt mere end en million sko på det amerikanske marked siden sin opstart i 2016, har lanceret FSC-certificerede sko.

Ifølge Allbirds er inspirationen til deres nye kollektion hentet i naturen. Virksomheden benytter sig nemlig af træfibre fra eukalyptus indkøbt i Sydafrika, kaldet TENCEL™ Lyocell, når de skal producere de nye FSC-certificerede sko. Allbirds fremhæver, at træfibrene indkøbes fra sydafrikanske gårde, der minimerer deres brug af gødning, og som udelukkende benytter sig af regnvand til vanding af træerne. Ved at benytte fibre fra eukalyptustræet, bruger Allbirds 95% mindre vand og halverer deres CO2-forbrug i forhold til, hvis virksomheden anvendte traditionelle materialer som bomuld i produktionen.

Den nye kollektion består af to variationer, Runner og Skipper, der begge er fremstillet af FSC-certificerede fibre fra eukalyptustræer.

Se video her.

Du kan læse mere om Allbirds FSC-certificerede sko her.

Se Allbirds hjemmeside her.