Lena Dahl

Med en baggrund i WWF og senest Tetra Pak, har Lena mange års erfaring med FSC, og har bl.a. været med til at introducere FSC CoC-certificeringen hos Tetra Pak, som ansvarlig for bæredygtige indkøb og produktion de sidste 10 år.

4 hurtige til Lena Dahl
Hvordan ser din professionelle baggrund ud?
”De sidste 10 år har jeg arbejdet hos Tetra Pak, hvor jeg er ansvarlig for den globale koordinering af bæredygtig indkøb og fremstilling af vores produkter – herunder certificering af vores materialer i produktionen. Jeg har i mange år haft et bredt kendskab til det arbejde, FSC laver, og jeg var bl.a. med til at introducere FSC for Tetra Pak, som nu kan levere FSC-mærket emballage på alle markeder. Inden min ansættelse hos Tetra Pak har jeg arbejdet hos WWF Sverige,hvor jeg har stået for rådgivning i skove og om FSC-mærkningen.”

Hvad ser du mest frem til, når du til september starter hos FSC Sverige?
”For ca. 15 år siden skrev jeg mit speciale om organisationen og har siden arbejdet med FSC på enten den ene eller anden måde – nu glæder jeg mig bare til, at arbejde i FSC”.

Hvad har du af håb for dit arbejde hos FSC?
”Jeg håber, at vi gennem åbne diskussioner kan nå frem til gode løsninger - alle skal kunne komme med inputs. Derudover håber jeg, at vi kan opretholde en god platform for vores stakeholders”.

Hvad bringer du med til FSC Sverige?
”Først og fremmest vil jeg gerne rose den tidligere sekretariatschef, Lina, for sit gode stykke arbejde og for de tiltag, hun har sat i gang og for det, hun har opnået. Det har jeg naturligvis tænkt mig at arbejde videre med. Derudover har jeg et bredt netværk i Sverige, som forhåbentligt kan have en positiv virkning på FSC’s stakeholders både i det sociale, økonomiske og miljømæssige kammer - og håber især, at jeg kan være med til at øge mængden af stakeholders, da de er med til at gøre en forskel for FSC.
Jeg kan bidrage med strategi på især trademark- og marketingområdet. Men vigtigst af alt vil jeg tage en snak med FSC Sverige og høre, hvad de ser som det vigtige for organisationen”.

Lena starter i jobbet 1.september 2017.