FSC_hånd

Suspenderingen trådte i kraft d. 1. december 2016 og kan maksimalt vare i seks måneder.

Tiltaget begrænser NEPCons ret til at tilbyde og udstede FSC CoC- og FM-certifikater til nye kunder i Rusland og sker på baggrund af, at ASI har fundet væsentlige uoverensstemmelser med FSC’s akkrediteringsstandard.

Certifikater udstedt af NEPCon i Rusland vil fortsat være gyldige under suspenderingsperioden, og NEPCon vil fortsat kunne foretage tilsyns- og gencertificeringsaudits for eksisterende kunder samt forny certifikater i perioden.

Suspenderingen ophæves, hvis NEPCon i løbet af de kommende seks måneder demonstrerer, at man har adresseret de væsentlige uoverensstemmelser udpeget af ASI. Bliver suspenderingen ikke ophævet i løbet af de seks måneder, vil NEPCons akkreditering i Rusland blive trukket tilbage. I så fald vil certifikater udstedt af NEPCon fortsat være gældende i en overgangsperiode på yderligere seks måneder, så certifikatholdere kan indgå en ny aftale med et andet akkrediteret certificeringsfirma og søge et nyt certifikat.

NEPCon har på nuværende tidspunkt udstedt omkring 1800 FSC-certifikater på verdensplan, hvoraf cirka 10 % er udstedt i Rusland.

NEPCon har appelleret til ASI om at genoverveje beslutningen på baggrund af artikel 5.3.1 i appelproceduren ASI-PRO-20-103-Appeals-V4.1.

For spørgsmål eller kommentarer, kontakt ASI på info@accreditation-services.com.